Det er meget længe siden jeg har fået skrevet herinde. Ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Har bare haft en masse ting at se til, og hele min hverdag er blevet vendt total op og ned, efter jeg startede i Teleperformance.

Derfor tror jeg også, at jeg bare at jeg vil starte med at skrive lidt om mit job…

Jeg vil på en måde sige, at jeg har fundet et job, som jeg stolt kan kalde drømmejobbet? Jeg har i dag været der i 5 måneder, og jeg har ret svært ved at forklare hvor glad jeg egentlig er for det job. Det har givet mig så meget. En del personlig udvikling, masser af lækre og fantastiske kollegaer og ikke mindst noget at se frem til og glæde sig til, når man står op om morgenen.

Det kan godt virke en mule monotont, okay – faktisk ret meget monotont. Men det er egentlig ikke noget man lægger mærke til som sådan. Hver kunde er en ny udfordring, og så tager man det derfra. Jeg har været en af top sælgerne på mit team i en lang periode nu, og har ligget nummer et, på TP’s top ti liste, to måneder i træk. Så det ser ud til at jeg har fundet er arbejde, jeg faktisk er dygtig til – ikke hver dag man har et arbejde, man både elsker og er god til??

En af de vigtigste faktorer der spiller ind for mig på et godt arbejde, er som tidligere nævnt kollegaerne. Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg er for mine! De er de mest fantastiske mennesker jeg længe har mødt, og er en super motivationsfaktor! Der er forskellige teams i virksomheden, og det team jeg sidder på er helt unikt og enestående. Både selve projektet synes jeg er spændende, og så sidder der de bedste sælgere og den bedste coach. Det hele er bare gået op i en højere enhed. Vi er blevet som en lille familie J Men det er bestemt ikke kun på mit team jeg har fundet nogle gode venner. Rundt på de andre teams har jeg fundet personligheder som jeg aldrig har set før. Fået nogle venskaber jeg tror på kan holde mange år endnu.

Vi tager tit ud og spiser og drikker et par øl efter arbejde, så det bliver til mange timer om ugen jeg tilbringer med dem. Og fredags baren må jeg ikke glemme. Det er den perfekte måde at afslutte en god arbejdsuge, og tror faktisk ikke der er en eneste fredags bar jeg ikke har deltaget i J

Alt i alt har Teleperformance givet mig en ny start, og givet mig noget at stå op til om morgenen. Og det var sådan set også det jeg ledte efter. Så de folk der er i TP kommer nok til at se på mig i nogle år endnu. Har i hvert fald ikke tænkt mig at smutte lige med det samme J

Det er egentlig utroligt hvad et job kan gøre. Før da jeg har været nede med stress, eller bare i en dårlig periode, har jeg haft brug for at have fri og være mig selv, og ikke arbejde så meget. Kort før jul skete det desværre igen, at jeg var på vej ned, da en veninde valgte at tage sit eget liv. Jeg tog fri arbejde mellem jul og nytår, for jeg mente at jeg havde brug for noget tid til at komme mig oven på begravelse og alt jule – og nytårsræset. Set i bakspejlet var det, det klogeste jeg nu kunne gøre, men havde ikke den bedste ferie og glædede mig sådan til at komme tilbage til callcenteret. Så da jeg endelig kom tilbage, fik jeg en hel ny motivation, og har solgt ret fornuftigt i denne uge J

Lige nu ved jeg egentlig ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive. For arbejdet er sådan set det eneste jeg render rundt og laver – og det er også rigeligt! Jeg føler jeg bor på arbejdet til tider, men det gør mig nu ikke noget. Jeg hygger mig jo med det J

Og til the one and only, Sebastian Keller, jeg håber du har nydt dette indlæg. Man kan jo sige, at det kun har drejet sig om noget du også er med i… (:

Og så skal jeg nok prøve at se, om jeg ikke kan komme i gang med at skrive lidt mere igen.. (:

Og her et billede af det gamle ErgoPartner, fra da jeg startede.
Det var fandme et hold der sparkede røv!!

Vi bliver i alt et hold på 10 personer, og et forholdsvis ungt team. Så vidt jeg kunne forstå på vores team leder er folk mellem 18 til 24 år.  Når jeg er kommet ind i selve arbejdet vender jeg tilbage med mere, omkring hvad det præcis er jeg skal lave. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til juleaften.
- Jeg tror, og håber på at det her bliver en ny begyndelse!

Min ferie er nu slut – men da jeg stadig er i børnehaven som vikar har jeg ført fået vagter om halvanden uge.. eller er jeg tilkaldevikar. Og for at være ærlig gør det mig ikke så meget for tiden. Har intet overskud til noget som helst – og gider egentlig ikke tilbage til børnehaven. Jeg sendte igår en ansøgning mere afsted til call-centeret i parken, så det håber jeg at jeg får. Det kunne da være det bedste af det bedste at få det job?! Nå, men jeg vender tilbage når/hvis jeg får noget feedback derfra. Men kryds fingre for mig (;

Jeg keder mig ekstem meget for tiden, og trænger til selskab, trænger til noget nyt og en ny start. Derfor håber jeg virkelig meget at jeg får det job i Parken, men det har jeg jo sagt før, hvor intet er sket… Men jeg leder videre.. Men hvis der er nogen derude der kender nogen der mangler en ansat, må i meget gerne sige til – men bare lige så jeg har sagt det, så gider jeg ikke Føtex, Netto, Bilka, mm.. (:

Vi kommer hjem, negerbrune – forhåbentlig, lørdag den 26. juli, og forventes at lande 23:30. Så meget mere om den ferie og tur når jeg kommer hjem!

I dag er det to år siden at min fætter druknede, 7 år gammel. Det er utroligt at tiden går så stærkt, for føler egentlig kun der er gået en uge siden det skete? I går tog jeg på kirkegården, for at.. ja – ved ikke hvorfor, men følte jeg havde brug for det. Det var svært og utrolig hårdt for savner den lille dreng mere end noget andet! Ossi, du er savnet – vil aldrig glemme dig! Mon vi ses igen?

Og nu når vi er ved de lidt mere kedelige ting, ville jeg også give min dybeste medfølelse og respekt til familie og venner til Lars Jensen der for 3 uger siden blev påkørt af en spritbilist og dræbt på stedet. Jeg havde kun mødt Lars en enkel gang eller to, men han var en der satte sine spor. De gange jeg mødte ham var han smilende og glad, og frisk på lidt af hvert. Jeg havde håbet på at kunne lære ham bedre at kende – men det er for sent nu. Hvil i fred, Lars – håber du har det godt hvor du er!

Det er ikke første gang jeg har bekendtskab til nogen der bliver påkørt og dræbt af spritbilister. Jeg forstår virkelig ikke de mennesker der gør det, og ikke bare sætter sit eget liv på spil, men også andres. Er det fair at en spritbilist der dræber to uskyldige mennesker kun får 2 år og tre måneder, og får frataget kørekortet i 6 år? Dette skete for 4 år siden, og forstår stadig ikke hvordan han kunne slippe så billigt! Lars’ spritbilist, har været varetingsfængslet siden ulykken, og bliver i dag løsladt. Jeg håber den mand får mange år bag tremmer, da efter min mening, er det eneste sted sådan nogle mennesker hører hjemme! STOP DET NU FOR HELVEDE!!!

Nåh, nok om det – jeg må hellere se at komme videre og få pakket den kuffert færdig..

Jeg vender tilbage efter ferien og fortæller alt om Tyrkiet! J

Hyg jer så længe…

 Og selvfølgelig var jer der, som stor Sex and the City – fan ville det være underligt alt andet (;

Der var sort af piger da vi ankom til biografen, og overalt gik snakken om de 4 fantastiske kvinder fra New York. Klokken 21:40 startede filmen, og det var egentlig overraskende at se hvor mange fyre der rent faktisk havde valgt at tage ind og se den, denne fredag aften. Dog skulle det ikke komme bag på mig, hvis det bare var for at se på damer

Da lyset slukkede og titel melodien begyndte, gik folk helt amok, jublede og klappede i vilden sky.  Sådan var det generelt hele filmen igennem. Filmen var alt det jeg håbede på, og lidt til. Den tager udgangspunkt 4 år efter vi sidst tog afsked med Carrie Bradshaw, Charlotte York, Miranda Hobbes og Samantha Jones. Hver især har de fået hver deres drømme realiseret, og dog. De er stadig de samme! 4 fantastiske kvinder i midten af 40’erne.  Det var så fedt at sidde i en biograf fyldt med andre SATC nørder! Vi delte hele følelsesregisteret med de fire. Vi følte alt hvad de følte, og det er ikke ligefremt tit man oplever det. Men sådan er det nok, da man ”kender” dem, og har fulgt dem sæson efter sæson. Hver gang Samantha kom med en spydig kommentar, sad alle og grinede og klappede af hende, som det var en veninde der havde sat en latterlig fyr på plads. Og hver gang Carrie fældede en tårer var der ikke mange tørre øjne i salen.  Det var fantastisk!

Det var så dejligt at se, hvordan de havde fået den præcise samme stemning ind i filmen, som de er i serien. Det var som at sidde og se et langt afsnit. Alle følelser der er i serien blev atter bragt til live igen i filmen. Det var underligt, men super fedt at se dem på det store lærred.

Det gode ved filmen er også, at det ikke er et must at have set serien. Jeg havde en veninde der var med inde og se den, der aldrig havde set et afsnit, men elskede filmen. Dog vil jeg anbefale at se serien inden, så man får en bedre sammenhæng i de forskellige ting der sker..

Alle Sex and the City fans SKAL se den!

Inden jeg slutter vil jeg dog lige slutte af med et par af guldkornene i filmen:

Some labels are best left in the closet – Carrie

I curse the day you were born!  - Charlotte

I can’t color enough, I would color all day every day If I had my way, I would use every crayon in my box  - Samantha

Charlotte has pudding in her Prada – Miranda

Should we get you a diamond? – Mr. Big

No, no.. Just get me a very big closet! – Carrie

I got Cairred away! <3

De minder på mange måder om Nickelback, både vokalmæssigt og stilen i selve musikken. Specielt nummeret ”So Happy”

 troede jeg rent faktisk første gang jeg hørte den, at det var Nickelback. Det nummer minder utroligt meget om en del numre som de har skrevet. Det er svært at udpege én, men denne her synes jeg den minder den del om:

Så det er ikke nogen hemmelighed at Chad Kruger, forsangeren i Nickelback har en finger med i spillet når det kommer til Theory of a Deadman.

Bandet er endnu ikke slået igennem Danmark, det er i hvert fald de færreste der kender dem. Men jeg tvivler på at der går lang tid før vi får æren af deres musik herhjemme. Deres musik er genialt og gennemført og deres tekster er imponerende. Hvis man kan lide bands som tidligere nævnte Nickelback, 3 doors down og Daughtry bare for at nævne nogle stykker (som jeg i øvrigt også selv hører en del) så kan jeg klart anbefale Theory of a deadman. Af dem jeg har præsenteret bandet for, som også er til andet rock, i samme genre, har i hvert fald været vilde med det.

Deres nyeste album er et stabilt hele vejen igennem. Faktisk en tand bedre end 3 doors down’s nyeste, som jeg havde set frem til i længere tid. (Dog skal det siges, at det også er suverænt, og det kan også klart anbefales!) Men det er et album, og et band, som har gode udsigter efter min mening. Tror med sikkerhed at det kan komme op på samme niveau som de tidligere nævnte bands. Hør musikken og lad mig høre jeres mening. Jeg håber i hvert fald at man hører mere til dem, og ikke mindst slår igennem herhjemme, så vi kan få dem til Danmark, så vi kan høre dem live. Jeg vil i hvert fald stå forrest i køen når billetsalget starter! De har fanget min opmærksomhed som kun få bands har kunnet før i tiden.  

I remember the day when you left for Santa Monica
You left me to remain with all your excuses for everything
I remember the time when you left for Santa Monica
I remember the day you told me it’s over

It hurts to breathe
Every time that you’re not next to me
Her mind’s made up, the girl is gone
And now I’m forced to see
I think I’m on my way, Oh it hurts to live today
Oh and she says “Don’t you wish you were dead like me?”

I remember the day when you left for Santa Monica
You left me to remain with all your excuses for everything
I remember the time when you left for Santa Monica
I remember the day you told me it’s over

I wanted more than this
I needed more than this
I deserve more than this
But it just won’t stop, it just won’t go away
I needed more than this
I wanted more than this
I asked for more than this
But it just won’t stop, it just won’t go away

I remember the day when you left for Santa Monica
You left me to remain with all your excuses for everything
I remember the time when you left it all behind
I remember the day you told me it’s over

I remember the day when you left for Santa Monica
You left me to remain with all your excuses for everything
I remember the time when you left for Santa Monica
I remember the day you told me it’s over

I dag har jeg haft en rigtig lorte dag. 1000 vis af tanker flyver gennem hovede på mig hele tiden, og jeg kan ikke få styr på dem. Ved ikke rigtig hvem jeg skal tale med om det, og ja. Må jo bare tage en dag af gangen.
Glæder mig bare til at komme væk og på ferie. Og så endda med nogle af de tætteste. Det bliver rart!

Og så er det på fredag der er præmiere på Sex and the City, og nøøøj hvor jeg glæder mig til den film! Det er helt sindssygt! Bag efter regner jeg med at vi tager i byen, men hvor ved jeg ikke.. Nu skal jeg også lige se om jeg har råd til det – jo ikke fordi pengene hænger på træerne?!

Ja, det blev ikke til meget blog i dag, men er ikke rigtig i humør til det..

Fredag morgen klokken 06:14 ringede arbejdet og spurgte om jeg kunne tage en vagt.. Klokken 7 – 14 ?! Det vil sige at jeg havde 3 kvarter til at gøre mig klar og til at komme derud, og det tager godt og vel små 25 minutter at cykle. Så jeg havde travlt, men jeg nåede det! Ved stadig ikke hvordan, men det gjorde jeg! Jeg var ekstrem træt hele dagen, da jeg først var kommet små sent i seng. Jeg havde ligget og vendt og drejet mig aftenen/natten før, så sad og talte med de gamle til klokken ca. var 3? Det var rart at få snakket med dem, og specielt min far fik jeg mig en rigtig god snak med. Fik fortalt ham nogle ting jeg har gået med længe, og det var svært, men rart at få ud. Det endte ud i en del tårer, men sådan er det engang i mellem..
Tror egentlig det var noget vi alle havde brug for, efter begge mine forældre nu er blevet syge med hver deres ting. Min far har været syg i mange år, men det gør det ikke lettere at min mor nu også er blevet det. Det tager rigtig hårdt på os som familie, og det er noglegange virkelig svært at se en mening med det hele.  Svært at finde en grund til at stå op om morgenen, men man må vel bare tage en dag af gangen. Andet kan man ikke rigtig gøre..

Lige for tiden får jeg den lyst til at pakke mine ting og smutte, men det kan jo af mange grunde ikke lade sig gøre. Jeg glæder mig bare til der kommer lidt mere klarhed over alt det her, for der er virkelig ikke holdbart på længere sigt. Jeg kan i hvert fald snart mærke at jeg er nået mit bristepunkt!

Desuden er jeg godt træt af den institution. Jeg elsker de børn mere end noget andet, men det er så også det eneste gode ved den. Personalet er rundforvirret hele tiden, og vores leder er bare ikke kompetent nok, efter min mening. Heldigvis er der lys forude. Skal til jobsamtale på onsdag som piccoline/receptionist, så det håber jeg at jeg får! Jeg krydser i hvert fald fingre!

Ellers har min weekend stået på lidt af hvert. Fredag tog jeg i Hullet, igen… Vi var 4 venner der tog derned, og mødte så 5 andre vi kendte der slog sig ned. Ikke nok med det var der overraskende mange fra mine gamle parallelklasser, både fra folkeskolen og gym. Så det var ret sjovt at se nogle af dem igen. Mange af dem havde jeg ikke set i 3 år, så det var en smule underligt…
Lørdag var jeg til grillaften hos nogle venner, super hyggeligt og vi fik da også drukket et par øl. Og her i dag, søndag, har jeg været på stranden. Vi startede mig og en veninde, og så dukkede tre af vores venner op. Jeg brænder bare over det hele lige nu… av’av :/ hehe..

Desuden har vi endelig fået betalt alt ved vores ferie til Tyrkiet. Katia og jeg fik købt en ekstra uge til Alanya, hvor vi mødes med drengene – så det skal nok blive sjovt!  Så der tager vi til efter en uge i Marmaris.. Så nu er det fastlagt! Vi rejser lørdag den 12. Juli og kommer hjem igen lørdag den 26. juli (:

Det har været en god weekend.. But still -
There’s something missing.. And I can’t do a damn thing about it…