Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan det kunne gå så stærkt.. Onsdag sendte jeg ansøgningen til Teleperformance, torsdag ringede de mig op, fredag kom jeg til samtale - og sørme ikke om jeg starter mandag morgen klokken 09:00?!
Jeg har været til en del jobsamtaler, og har aldrig rigtig været nervøs for det. Men i går, inden jeg skulle afsted må jeg ærlig indrømme at sommerfuglene meget gerne ville ud. Jeg var så nervøs, næsten som om at det var en eksamen eller noget i den stil, jeg skulle til. Tog-turen ind til Parken virkede længere end normalt, og regnen gjorde det bestemt ikke meget bedre.. Præcis klokken 14:00 trådte jeg ind af døren, på 6. sal ved det ene tårn i Parken. Jeg syntes selv at samtalen gik pisse godt, og team lederen virkede meget kompetent og det hele så ud til at være det perfekte job. Specielt snakken om kollegaerne imellem var vigtig for mig, da jeg mener at et godt fællesskab og samarbejde mellem kollegaer er nøglen til et succesfuldt firma. Samtalen varede godt og vel en lille times tid, og han sagde, at han også havde andre ansøgere, så derfor ville jeg enten få svar senere på dagen eller starten i næste uge. Jeg dragede mod Nordhavn station i et meget slemt regnvejr, og togene var som altid forsinket. Endelig kom mit tog mod Høje Taastrup, og da jeg havde siddet der i et kvarters tid, godt og vel tre kvarter efter jeg havde forladt Parken, blev jeg ringet op. Det bedre opkald længe. Jeg var blevet ansat! Mandag klokken 9, starter jeg sammen med 3 andre!
Vi bliver i alt et hold på 10 personer, og et forholdsvis ungt team. Så vidt jeg kunne forstå på vores team leder er folk mellem 18 til 24 år. Når jeg er kommet ind i selve arbejdet vender jeg tilbage med mere, omkring hvad det præcis er jeg skal lave. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn til juleaften.
- Jeg tror, og håber på at det her bliver en ny begyndelse!
Posted by stinee