Turkey calling !!

 Så går turen endelig til Tyrkiet i morgen! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget, og tror det bliver en af mit livs bedste ferier. Jeg og en veninde starter i Marmaris, og lørdag d. 19. rejser vi videre til Alanya, hvor vi får selskab af 5 af drengene. Det bliver så godt, og kufferten er (næsten) pakket, passet er lagt frem og pengene er ordnet. Så nu mangler vi egentlig bare at det bliver morgen J

Vi kommer hjem, negerbrune – forhåbentlig, lørdag den 26. juli, og forventes at lande 23:30. Så meget mere om den ferie og tur når jeg kommer hjem!

 

I dag er det to år siden at min fætter druknede, 7 år gammel. Det er utroligt at tiden går så stærkt, for føler egentlig kun der er gået en uge siden det skete? I går tog jeg på kirkegården, for at.. ja – ved ikke hvorfor, men følte jeg havde brug for det. Det var svært og utrolig hårdt for savner den lille dreng mere end noget andet! Ossi, du er savnet – vil aldrig glemme dig! Mon vi ses igen?

 

Og nu når vi er ved de lidt mere kedelige ting, ville jeg også give min dybeste medfølelse og respekt til familie og venner til Lars Jensen der for 3 uger siden blev påkørt af en spritbilist og dræbt på stedet. Jeg havde kun mødt Lars en enkel gang eller to, men han var en der satte sine spor. De gange jeg mødte ham var han smilende og glad, og frisk på lidt af hvert. Jeg havde håbet på at kunne lære ham bedre at kende – men det er for sent nu. Hvil i fred, Lars – håber du har det godt hvor du er!

 

Det er ikke første gang jeg har bekendtskab til nogen der bliver påkørt og dræbt af spritbilister. Jeg forstår virkelig ikke de mennesker der gør det, og ikke bare sætter sit eget liv på spil, men også andres. Er det fair at en spritbilist der dræber to uskyldige mennesker kun får 2 år og tre måneder, og får frataget kørekortet i 6 år? Dette skete for 4 år siden, og forstår stadig ikke hvordan han kunne slippe så billigt! Lars’ spritbilist, har været varetingsfængslet siden ulykken, og bliver i dag løsladt. Jeg håber den mand får mange år bag tremmer, da efter min mening, er det eneste sted sådan nogle mennesker hører hjemme! STOP DET NU FOR HELVEDE!!!

 

Nåh, nok om det – jeg må hellere se at komme videre og få pakket den kuffert færdig..

Jeg vender tilbage efter ferien og fortæller alt om Tyrkiet! J

Hyg jer så længe…

Sex and the City!

I går aftes var der premiere landet over på den længeventede afslutning på serien Sex and the City . Sex and the City – the Movie!

 

 Og selvfølgelig var jer der, som stor Sex and the City – fan ville det være underligt alt andet (;

Der var sort af piger da vi ankom til biografen, og overalt gik snakken om de 4 fantastiske kvinder fra New York. Klokken 21:40 startede filmen, og det var egentlig overraskende at se hvor mange fyre der rent faktisk havde valgt at tage ind og se den, denne fredag aften. Dog skulle det ikke komme bag på mig, hvis det bare var for at se på damer

 

Da lyset slukkede og titel melodien begyndte, gik folk helt amok, jublede og klappede i vilden sky.  Sådan var det generelt hele filmen igennem. Filmen var alt det jeg håbede på, og lidt til. Den tager udgangspunkt 4 år efter vi sidst tog afsked med Carrie Bradshaw, Charlotte York, Miranda Hobbes og Samantha Jones. Hver især har de fået hver deres drømme realiseret, og dog. De er stadig de samme! 4 fantastiske kvinder i midten af 40’erne.  Det var så fedt at sidde i en biograf fyldt med andre SATC nørder! Vi delte hele følelsesregisteret med de fire. Vi følte alt hvad de følte, og det er ikke ligefremt tit man oplever det. Men sådan er det nok, da man ”kender” dem, og har fulgt dem sæson efter sæson. Hver gang Samantha kom med en spydig kommentar, sad alle og grinede og klappede af hende, som det var en veninde der havde sat en latterlig fyr på plads. Og hver gang Carrie fældede en tårer var der ikke mange tørre øjne i salen.  Det var fantastisk!

 

Det var så dejligt at se, hvordan de havde fået den præcise samme stemning ind i filmen, som de er i serien. Det var som at sidde og se et langt afsnit. Alle følelser der er i serien blev atter bragt til live igen i filmen. Det var underligt, men super fedt at se dem på det store lærred.

 

Det gode ved filmen er også, at det ikke er et must at have set serien. Jeg havde en veninde der var med inde og se den, der aldrig havde set et afsnit, men elskede filmen. Dog vil jeg anbefale at se serien inden, så man får en bedre sammenhæng i de forskellige ting der sker..

Alle Sex and the City fans SKAL se den!

 

Inden jeg slutter vil jeg dog lige slutte af med et par af guldkornene i filmen:

 

Some labels are best left in the closet – Carrie

 

I curse the day you were born!  - Charlotte

 

I can’t color enough, I would color all day every day If I had my way, I would use every crayon in my box  - Samantha

 

Charlotte has pudding in her Prada – Miranda

 

Should we get you a diamond? – Mr. Big

No, no.. Just get me a very big closet! – Carrie

 

 

I got Cairred away! <3

Sommerhus!

 Jeg er netop hjemvendt fra sommerhus i Tisvildeleje. Vi tog 8 gode venner der op fredag ved en 2-tiden, og kørte forbi en Kvickly på vej og købte mad, grill og en masse øl! Synes egentlig det var ret komisk at det kunne tage så lang tid at finde noget at spise, og var svært at blive enige om hvor meget grønt der skulle til. Drengene mente jo at det var kaninføde, og de skulle bare have deres kød. Så da vi havde lagt en masse frugter, vindruer, vandmelon og jordbær i indkøbsvognen, fik vi et par spydige kommentarer efter os. Men vi fik dog vores vilje og fik det med. Godt og vel 1300 blev det i første omgang. Og nej Lars, folk i Tisvildeleje taler ikke med dialekt

 

Huset var ikke ret stort, men alligevel tilpas størrelse, en lille hyggelig terrasse og en forholdsvis stor have hvor der var plads til at folde sig ud på alle leder og kanter (;    

Da vi kom på plads, og havde lagt madvarerne på køl (og her fandt vi ud af, at øllene er vigtigst at få i køleskabet, ikke kødet. I hvert fald ifølge Philip) lagde vi os ud i haven med en kasse øl, det frugt vi havde købt og en fodbold. Ironisk nok var det drengene der spiste stort set al frugten. Og det var dem der ikke ville have noget? Nej nej.. det er klart!  Drengene forsøgte at få gang i deres traktor/græsslåmaskine, som de ville lave en form for øl-stafet med. Det lykkedes også, men det endte med at den brændte sammen, så vi gik til normal øl-stafet. En meget underholdende leg, når man laver den på deres måde. Med arme! Vi synes dog at vi manglede lidt vin til maden senere, så Jakob og jeg kørte et smut ned til Spar, og købte 6 flasker vin, noget shot (Fisk), to poser slik vi ville spise i bilen, og to roulader? Hvorfor fandt jeg egentlig aldrig helt ud af!  Tiden gik, og vi hyggede, snakkede, grinede og drak flere øl. Dog blev stemningen ødelagt for en kort bemærkning da jeg uheldigvis fik en bold i hovedet. Og den ramte lige der hvor den skulle. Jeg kan ikke huske at jeg fik slaget, og jeg kan heller ikke huske hvad vi sad og snakkede om lige forinden. Det eneste jeg husker er at jeg vågner inde i huset, hvor de skulle til at få mig af sted på skadestuen. Jeg har vel været væk i godt og vel 10 min, men så var der heller ikke mere der. Jeg havde ondt i hovedet og følte mig en smule træt, men det gik væk en halv time til tre kvarter efter.

 

Senere tændte vi op i grillen (den grill som vi havde ”købt”, men glemte at betale for! Flot!) Vi lavede salat, med masser af pasta i, efter Jakob fik sin vilje efter en større diskussion om hvorvidt vi skulle have pasta eller ej. Men pastasalat blev det. Derud over lavede vi bagekartofler, marineret kylling, nogle steaks og noget svinekød af en art. Og så selvfølgelig Andreas’ fabelagtige, helt-til-pas-grillet hvidløgsflute (bemærk venligst ironien i dette!) Desuden bliver jeg nødt til at indskyde at under maden, gik det op for os alle hvor bange Lars er for alle ”hjorterne” J Men så er det jo godt at der var hegn rundt om

 

 Vi var færdige med at spise og vaske op omkring klokken 22, så vi satte os ind i stuen og hyggede med kortspil, playstation og en masses sprut og øl. Af kortspillene var det specielt ”Fuck the Dealer” og ”Fuck dig” der blev spillet mest. Pludselig forsvandt vores yndlings muldvarpe, Andreas. Han havde åbenbart fået nok, og gik i seng. En efter en faldt folk fra, og til sidst sad vi fire mennesker tilbage, og vi besluttede os for også at gå i seng. Her var klokken omkring halv 5?

 

Næste morgen vågnede Katia og jeg og var meget vågne, eller. Vi var nok stadig en smule fulde, vi gad i hvert fald ikke sove? Så vi gik ned for at se hvem der var vågne, og her var det kun Jakob der åbnede øjnene op. Dog gik der ikke lang tid før han lukkede dem i igen, så Katia og jeg besluttede os for at vi ville gå en tur. Vi gik lidt rundt i nabolaget, og til vores store overraskelse fandt vi et busstoppested. Dog kørte bussen kun to gange om dagen. Klokken 8:14 og 10:25? Så er vi sgu kommet på landet!

Vi gik tilbage til huset, og lagde os ud i haven med noget morgenmad, og lå og slikkede sol i nogle timer, indtil de andre vågnede. Sjovt nok var det Andreas der var en af de sidste der vågnede.. Tsk tsk. Muldvarpe!

Ca. lidt over 1, tog jeg af sted, mod København, Parken. Det var sidste kamp i sæsonen, og mine to yndlingsspilleres afskedskamp. Michael Silberbauer og Marcus Allbäck. Det var godt nok noget af en sørgemodig kamp, og man kom hele følelsesregisteret igennem. Og skal da ikke være bange for at indrømme, at der også røg et par tårer. Sæsonen sluttede af med en sejr på 3-1, og dermed en bronze medajle! Efter kampen og vores afsked med de to herre, tog jeg tilbage til sommerhuset. De andre havde i mellemtiden været ude og handle ind, og her blev det 910 kr!  Philip og Nicoline var kørt da de skulle til noget familie tam-tam, men Nicklas var kommet til i stedet. Da jeg kom tilbage var de gået i gang med at lave maden og tænde op i grillen. Men vi manglede øl! Så Jakob og Lars smuttede ned til den lokale for at købe flere. Denne aften stod det på burgere, enten med kylling eller okse, spareribs, pølser, Andys hvidløgsflute, dog blev de faktisk ret lækre, og Jakobs pastasalat, eller salatpasta som det hedder ifølge Nicklas. Middagens højdepunkt var nok da Jakobs stol brasede sammen, og han røg ned på jorden, da jeg sad ved siden af ham trak han mig med i faldet, og der lå vi jo meget godt? Eller.. Og ikke mindst Andys stenfjæs og det eneste han kunne koncentrere sig om var hans spareribs! Det fik vi os i hvert fald en god griner over i lang tid efter!

 

Senere var der som de fleste ved Melodi Grandprix, og det skulle vi da se. Det var da det vi skulle! (og læg venligst igen mærke til ironien.) Normalt hader jeg sådan noget ”underholdning”. Men jeg overlevede, og må da ærlig indrømme at noget af det morede jeg mig fantastisk meget over? Hvordan lande som Spanien og Frankrig kom i finalen, var vidst hos os alle et ret godt spørgsmål?!

Da det var slut hyggede vi igen med en masse sprut, øl, kortspil og musik. Der gik børn op i os igen, da der blev spillet en masse Disney musik. Ikke alle var helt tilfredse med dette valg, men jeg hyggede mig med det J Vi drak mere og mere, og jeg blev mere og mere fuld. Og det endte også med at jeg blev lagt i seng klokken 3?!

 

Mit hoved havde det bestemt ikke godt da jeg vågnede her til morgen, og da jeg endelig kunne stå op af sengen, og gå ud til de andre var det da også et par stik kommentarer de fleste af dem kom med. Jeg smuttede i bad så jeg kunne blive et menneske igen, og sjovt nok var der ikke nogen lås på døren. Så jeg blev en smule bange da jeg hører døren gå op. Det var ikke rigtig fordi at det var super spændende at få besøg af en af drengene i badet :b Men døren blev lukket i igen, og jeg fandt aldrig ud af hvem det var der havde åbnet den?

 

Vi lå ude i haven og hyggede, igen, da vi fik den fantastiske idé med at vi skulle da på stranden. Så vi pakkede hurtigt et håndklæde og kørte der ned. Der var overraskende koldt, og vi blev hurtigt enige om at det ikke var dagen, hvor vi skulle bade. Dog var Nicklas pludselig forsvundet, og vi fandt ham i vandet! Godt gået, Funck! (: Vi købte en is og gik ned langs stranden. Super hyggeligt. Og så fandt jeg ud af at der er en is der hedder en Olfert?! Der var en mand foran os der bestilte to af dem, og det var bestemt svært at holde masken! Vi var på stranden en lille time til halvanden, og så vendte vi snuden hjem til sommerhuset, og begyndte at gøre det rent og pakke sammen. Ca. klokken 15 var det hele klart, og vi kørte hjem af.

 

Det har været en super hyggelig weekend, og nok den bedste længe. Det har været nogle herlige mennesker at være af sted med, og det er jo det vigtigste. Alt i alt fik vi drukket omkring 4 kasser og 2 ½ ramme øl, 2 flasker fisk, 8 flakser vin og 3 flakser sprut. Så lidt har vi da fået indenbords.

 

Så tak til Katia, Jakob, Lars, Andreas, Christoffer, Nicklas og til Nicoline og Philip

(KaTIA, Jakse,  Polle, Andy, Stof, Funck, Nico, og Phil)

 

”FISK og VIN – bland det i din mund!”

(en nationaldrik her ude på vestegnen! – og en lille advarsel. Man bliver fuld.. Meget fuld!)

det er generelt bare noget lort!

Jeg kan ikke rigtig finde hoved og hale i det hele for tiden. Føler hver gang der er noget der går godt, får jeg et eller andet lort i hovedet, der bare får mit tilbage til start!

Her til aften har Chelsea tabt til Manchester United i CL-finalen. En fodbold kamp jeg havde set frem til så længe, selvom jeg havde følelsen af at det ville gå som det desværre gik. Alligevel håbede jeg til det sidste, men desværre gik det til manchesters farvør! Så tillykke til dem, selvom jeg ikke bryder mig om det!! Jeg havde inviteret 12 mennesker hjem til mig til grill, øl og fodbold, men det var kun 6 af dem der dukkede op. Synes egentlig det er ret skuffende at de melder fra lige i sidste øjeblik, det pisser mig en smule af, da jeg er et total planlægningsmenneske, og gerne vil have tingene fastlagt. Og så irriterer det mig også når de havde sagt at de kommer, og så skriver lige da kampen går igang, at de så ikke gør det alligevel. Kan godt være det er noget latterligt noget at blive negativ over, men jeg føler mig pisset på nå folk ikke overholder deres aftaler med mig! en aftale er en aftale, og sådan er det!!

Lige nu sidder jeg og min mor at overveje at køre på skadestuen med mit knæ… Da John Terry skulle skyde straffe, troede jeg den gik ind, så jeg rejste mig lidt for hurtig op, og det sagde knæk hele vejen op i knæet, og det føltes som om det hele vendte sig derinde. Det gjorde så nas, og det gør det stadig. Men altså, nu ser vi.. Det er nok ikke noget når det kommer til stykket..

Desuden har jeg fået svar på tre ud af fem jobansøgninger, og ingen af dem kunne bruge mig :/ Det er jo bare fedt, når man tænker på at jeg ingen vagter har for tiden, plus at jeg ikke får løn før den 1/7, grundet mit inkompetente leder! Så det kører bare for tiden! Så jeg går rundt med ingen penge, og kan intet lave i hele juni… Bare fedt!!

Og desuden har Silberbauer lige underskrevet en kontrakt med en klub i Holland, så det er nu afklaret at det er sidste kamp han spiller på lørdag! Det bliver godt nok en sørgelig dag, men der er ikke noget at gøre ved det. Han bliver bare savnet! Lige så meget som Allbäck gør!!

I det hele taget har det bare været en lorte dag, og kan kun se frem til en hyggelig weekend i sommerhus med nogle dejlige venner… Bliver rart at komme væk fra alt – og glemme det hele, bare i en weekend!!

Super weekend – dog ikke tilfreds!

Søndag den 18. maj var en dag jeg havde set frem til længe. Stort set hele sæsonen for at være mere præcis, da det kunne have haft en afgørende faktor i kampen om medaljerne. Og det blev den vist også. Desværre bliver det nok kun til en bronze i år. Slaget om København gik denne gang til vestegnen. 2-1!

Jeg synes egentlig generelt at kampen var meget lige. Men meget kedelig! Spillet var simpelthen for langsomt. Specielt vores. Stemningen derimod synes jeg ikke fejlede noget. Det er længe siden der har været så god stemning i buret hvor vi stod. Vi sang stort under alle 90 minutter, selv da vi var bagud. Dog var jeg ret overrasket over at man ikke hørte Faxe ret meget? Selvfølgelig hørte man dem, men slet ikke i samme stil som man plejer. Nu har jeg været på Brøndby stadion hver gang FCK har gæstet igennem de sidste 5 år, og aldrig har de været så stille?

 

Desværre tror jeg at denne søndag vil blive husket mest for de FCK ”fans” der i starten gik amok med romerlys. Jeg syntes at det så fedt ud, da de bare stod og viftede med dem. Men da de begyndte at kaste dem ned på langsiden, hvor der sad folk, og endda ramte en lille dreng i ansigtet, der satte jeg min grænse! Jeg synes simpelthen det er for langt ude og dybt meningsløst det de har gang i fortiden. Jeg kan ikke tage det seriøst at de skal ødelægge kampen på den måde? Før i tiden var jeg imod fan register, men efter den seneste sæson er jeg bestemt blevet vendt og vil meget gerne have det indført. ASAP!! Det ødelægger så meget for os alle sammen, og det er lige før man mister lysten til at tage på stadion fremover!!

 

Det var bestemt med en bitter følelse jeg forlod betonen med, men efter et par øl, en pizza, lidt FIFA ’08 (Hvor Barca, spillet af Philip vandt over Manchester, spillet af Jakob hele 4-1 – der er jo ingen der siger man skal være god til det hele, vel Jakob? ) lidt bold på Glostrup stadion og en go aften tur efter var humøret lidt bedre igen.

 

I weekenden har jeg egentlig haft det nogenlunde. Har ikke været helt på toppen, men har hjulpet at tænke på lidt andet og kommet lidt ud, i stedet for at være inden døre og alene. Har været omgivet af gode venner og bekendte, både fredag, lørdag og søndag – så det har ikke været selskabet der har fejlet noget.

 

Og så vil jeg gerne have lov til at indskyde, at det er yderst farligt at være i Hullet når der er fri champagne for 60 kr.! Puha.. Og en isterninge-kamp kan give blå øjne! Jeg havde to i forvejen, og fik så et tredje i går! Tak drenge!

 

Og så er næsten weekend også allerede planlagt. Jeg smutter en tur i sommerhus med drengene fredag eftermiddag og så er der til lørdag formiddag. Skal jo i Parken til den sidste kamp, og tage afsked med Allbäck og Silberbauer :’/ Det bliver fandme en sørgelig dag!!

 Og efter kampen regner jeg med at jeg finder noget druk et sted og drikker mine sorger ud.

 

Og lige en speciel tak til Jakob og Andy for de yderst grimme klistermærker i har sat op i hele min indkørsel! Jeg er ikke helt tilfreds drenge… Det er jeg virkelig ikke…

 

 

 

 

 

 

sommer, sommer og sol (:

Det er jo helt utroligt så lækkert vejr vi har for tiden! Så er det jo bare spændende at se hvor længe det varer ved… Siden onsdag har jeg haft fri fra arbejde, så jeg har haft masser af tid til at nyde solen og varmen. Desværre er det ikke blevet til meget farve, kun et par røde og brændende skuldre :/ Jeg håber dog at jeg når at få bare lidt farve inden jeg skal til Tyrkiet, så jeg ikke bliver endnu mere rød dernede…

Nåh, det engelske mesterskab gik desværre til Manchester United i søndags. Var ikke lige helt det jeg havde håbet på, men man må sige den lå lige til højrebenet for dem. Så krydser jeg bare alt der kan krydses for at CL kommer hjem til Lampard og co.!  Og når jeg nu er ved fodbolden, så var det jo helt fantastisk at være i Parken i går! 4-0 over de kommende mestre! Og så scorede min yndlings nummer 8 sørme også! Og ikke nok med det blev han, Silberbauer, også kåret til MOTM! SÅDAN SILBER! Synes bare det er en smule typisk at vi begynder at spille fodbold nu, hvor der kun er tre spillerunder tilbage. Men sådan er det jo. Det er åbenbart året hvor alle mine hold får sølv?

Så har jeg også været til min månedlige samtale på hospitalet. Jeg blev syg med stress i juli 2006, og jeg måtte opgive flere ting. Blandt andet at droppe gymnasiet og kun arbejde på deltid. Det hjalp også, og jeg begyndte at få det bedre igen. Lige indtil september 2007 hvor jeg røg ned igen. Lige siden har jeg gået til en månedlig samtale, for at se hvor henne jeg er. Og desværre er der ikke sket meget. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme 100 procent oven på igen. Jeg har ikke rigtig nogle jeg sådan snakker med det om, ud over mine forældre og lægerne. Føler et eller andet sted at jeg ikke kan belaste mine venner og veninder med det, selvom de påstår de gerne vil være der for mig. Men det har jeg hørt så mange gange før (…) Har det bare så pisse svært ved det hele for tiden, og er ved at blive sindssyg over det!

Desuden er jeg også i gang med at søge nyt arbejde. Som nævnt tidligere har jeg ikke haft mange vagter på det sidste, og det kan mærkes på pengepungen. Derfor er jeg nødt til at finde noget nyt. Så er der nogen derude der ved hvor der er noget ledigt fuldtids arbejde er i mere end velkommende til at kontakte mig! J (nægter bare Netto mv. igen…)

Og så glæder jeg mig utroligt meget til fredag den 06.06.08 hvor den længeventede Sex And The City – the movie har premiere i biograferne. Billetsalget starter i nat klokken 00:01, og jeg er klar! Vi er 12 tøser der skal ind og se den sammen, på premiereaftenen, og så i byen efter! Det bliver alt for fedt, specielt når man er sammen med en masse andre ”sex and the city” – nørder, som mig selv :b

Og lige til sidst, så overvejer en veninde og jeg at se om vi ikke kan komme på en uges sommerferie, efter vi har været i Tyrkiet, i Rørvig (: vi håber lidt på at kunne låne min morfars hus (han rejser tit) og så tage derop med nogle stykker .. Men mere om det senere J

 

Av’av!

Turen gik, igen, til Hullet i går aftes. Planen var ellers Laurits Betjent, men folk var ikke rigtig friske på at tage så langt – men en stiv aften fik vi!

Jeg kan kun sige at det er farligt at tage i Hullet, når der er fri fadøl for 75 kr, hele natten!
-hovedet havde det i hvert fald ikke for godt i morges da jeg vågnede!
Der var ikke ret mange mennesker dernede, men det var nu hyggeligt nok! Desværre er der bare nogle der altid skal ødelægge stemningen, men det kan man næsten ikke komme uden om (…)

Desuden har jeg lige fået lagt billeder ind, fra i går aftes og fra min fødselsdag, ind på Facebook(Stine Andersen) - så tjek dem ud og smid en kommentar

Aluuu!

Så er det overstået. Min London tur med Nicoline og min længeventet fødselsdag.

London var, som altid, helt fantastisk. Vi havde begge været i London en del gange før, så vi havde set det der skal ses. Så det var egentlig mest shopping mv. Vi fik dog ikke den bedste start, da ham der skulle køre os til lufthavnen sov over sig, så lidt panik gik der i mig, vil jeg gerne indrømme. Men et hurtigt opkald, en taxa tur og 421 kr. senere, var vi i Kastrup Lufthavn. Til tiden. Flyveturen var ganske udmærket, dejlig behagelig, og heldigvis var lufthavnen til at finde rundt i. Vores hotel var bestemt ikke noget at råbe hurra for, vi skulle endda skifte værelse midt i det hele. Og ikke nok med det var vi uden lys den første nat.

Ellers stod første dag på at fare rundt og se alle de sædvanlige seværdigheder (Big Ben, London Eye og broerne) og vi fandt et lille hyggeligt sted at spise, hvor der var de sødeste tjenere…

Vi forlod hotellet omkring klokken 18 for at tage ud at spise, og da vi var færdige der gik vi en tur langs Themsen, og der gik vi forbi sådan et banner hvor det stod hvad klokken var og hvilken temperatur der var. Da vi gik forbi lagde vi mærke til at klokken ikke stemte helt overens med vores mobiler, og tænkte nok at det bare var en fejl. Vi gik så over broerne, og hen mod Big Ben, da vi så at klokken rent faktisk kun var 19, som der også stod på banneret. Det gik så op for os, at vi havde sat uret en time frem i stedet for en time tilbage. Så pludselig havde vi lige vundet to timer. Ret flot!

Desuden morede vi os fantastisk meget over alle de figurer af fisk og underlige mænd der er rundt omkring i London (man skulle nok havet været der) Helt overraskende fik jeg ikke min elskede Starbucks  - det ligner mig slet ikke (…)

Og derudover fandt vi ud af at der var en vulkan mellem benene, mere siger jeg ikke…;)

 

Dagens citat fra Nicoline, efter vi havde gået fra den ene side af Themsen, ca. omkring London Bridge, hele vejen rundt og tilbage over Tower Bridge: Har vi gået SÅ langt (eftertænksom pause) Er du klar over hvor ondt i benene jeg har?!”

 

Lørdagen var en super lækker dag. Vi havde høj solskin, 22 grader og ikke en sky på himmelen. Vi tog først på Piccadilly Circus for at købe billetter til musicalen ”We Will Rock You”. Det første sted vi gik hen for at købe dem, så vi at der kun var 4 billetter tilbage, til aftenens show.. Og de to foran os (danskere sjovt nok) købte to af dem, så vi kunne være heldige at få de to sidste billetter. Men han skulle ha 60 £ for dem?! Det nægtede vi altså at give. Vi havde begge set den før, så det ville ikke gøre så meget hvis vi ikke så den. Dog havde vi glædet os, og sat næsen op for at se den endnu engang, så vi forsøgte et andet sted. Faktisk lige på en anden side af gaden. Her skulle de have 40 £ for en billet, så vi slog til. Efterfølgende tog vi ud til Harrods og købte noget lækkert frokost, og fik over i Hyde Park og spiste den. Vi havde taget et tæppe med, og med sådan et vejr kunne det næsten ikke blive bedre. Og prikken over i’et var jo at Chelsea vandt over Manchester United! SÅDAN!! På vej tilbage til hotellet kom vi til at gå forbi Jane Norman, total yndlings butik i London! Der tog lidt tid, da vi prøvede noget tøj der simpelthen ikke kunne komme af..

Vi så også med egne øjne, at fodbold fans i England er lige så syge som dem vi kan have herhjemme. Vi gik forbi en total smadret café da vi var på vej ud om aftenen. Ho-ho-holigans!

 

Om aftenen tog vi ind og så musicalen. Og den er simpelthen fantastisk. Det var 3. gang jeg var inde og se den, og dog bliver den ved med at overraske mig. Den er ubeskrivelig, og folk bliver nødt til at se den. Jeg har set et utal af musicals gennem tiden, i forskellige lande. Men intet slår We Will Rock You, i London!

Og ham der har hovedrollen, Galileo, var lige en tand for god til mig. Han sang bukserne af en, og så havde han bestemt også udseendet med sig! Men igen. Fantastisk kan vidst ikke engang gøre det! SE DEN!!

 

Vi tog tilbage til det område vi boede i og købte lidt McD mad, ikke helt dårligt.. (;

 

Heller ingen Starbucks til undertegnet denne dag. Hvad sker der?!

 

Dagens citat: ”Aluuuu”

!

Søndag. Store shopping dag! De siger vidst det meste. Vi kørte til Oxford street og lallede fra den ene butik til den anden. Jeg var kun på udkig efter en kjole til min fødselsdag, og jeg fandt den! J Ikke den mest festlige, men jeg elsker den! Og til frokost, mine damer og herre. STARBUCKS! Den bedste frokost man kan få i England er en sandwich fra Prets og en kaffe fra Starbucks. Vi valgte dog at tage det hele på Starbucks. Mums.. Det var som himmelen! Ha ha..

Desuden skulle der sættes kryds i kalenderen denne dag. FCK kunne endelig vinde hjemme i Parken over Esbjerg. 2-1! Og selvfølgelig var vi der ikke…

 

Dagens citat: ”Hvad var det?” – ”Det var en edderkop der druknede!”

 

Mandag gik turen så hjemad igen. Vi spiste lidt frokost, gik en tur og spillede en masse kort. Hver gang vi er på ferie laver vi en turnering ud af et specielt kortspil. Sidste gang vi var på ferie i Spanien, spillede vi om en halv udebane tur, som jeg vandt. Blær blær! Men dog tog Nico revanche og vandt overbevisende 24 – 15. Så hun vandt en halv Brøndby Away – billet, den 18. maj!

Fly turen hjem var dog forfærdelig. Aldrig i mit liv har jeg været så dårlig. Jeg vil våge påstå at jeg kører bedre bil end den pilot fløj det fly (…)

Dagens citat: “Smør er en delikatesse i Asien” 

 

Alt i alt fandt vi ud af på denne tur at London har nogle ret søde fyre, der tit går i jakkesæt. At man kan se ”Pik-tårnet” stort set over det hele. De har nogle yderst grimme figurer af dyr rundt omkring. Specielt deres fisk! At de har nogle meget FEDE attraktioner, som vi desværre ikke fik taget billeder af.. At ”spider-pig’en” pludselig kan flyve? Og at toiletpapiret generelt bare er tyndere end hår!

London er en yders mærkelig by. Nok derfor jeg elsker den så meget..

 

Glæder mig til jeg skal derover igen – det bliver højst sandsynligt engang til december. Der er bare så lang tid til!

 

I ♥ London!

 

Så kommer vi til den næste store event i mit liv. Min fødselsdag. Jeg skulle ud og spise med mine 5 tøser inden, og det var super hyggeligt. Efterfølgende havde jeg lejet Escape (Hullet) i Glostrup. Desværre blev det ikke helt som forventet. Op til flere skuffede mig ekstrem meget denne aften. Flere blev væk uden at give mig besked, folk gik tidligt og uden at sige farvel, og det virkede i det hele taget ikke som om at folk gad noget. Det var bare lidt af det.. Først senere blev det sjovt, og det endte da også med at jeg hyggede mig. Det ødelagde bare en del at de mennesker jeg havde håbet og troet på ville gøre min aften speciel var dem der skuffede mig mest. Men sådan er det jo desværre nogle gange. Ellers var det da i store træk en hyggelig aften (: Heldigvis var der et specielt bord kan jeg kan takke, uden dem havde det hele bare været ligeglydigt..

 Og så vil jeg gerne havde lov til at takke Nicoline, Mie, Ditte-Marie, Karina, Mikkel, Jakob og ikke mindst Katia for den yderst gennemtænkelige gave. Der er til mange timers underholdning der, må man sige..

 Og så glæder jeg mig til i morgen hvor jeg endnu engang skal gøre Laurits Betjent usikre med nogle gode venner!  Forhåbentlig bliver det en federe aften. Og mon ikke? jeg skal åbenbart lænkes fast til fadølsanlægget i en time, så fuld skal jeg nok blive ..

London Baby!

Så går turen endnu engang til London! På fredag d. 25/04 klokken 07:55 flyver jeg med en god veninde til London. Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har været i denne fantastiske by, men for hver gang jeg er der bliver min begejstring større og større. Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad der er ved London der gør den så speciel. Man skal nok opleve det selv først. Jeg har været utallige af storbyer verdenen over, men London har vundet mit hjerte. Det er simpelthen alt ved den by der gør den unik. Menneskerne er så åbne og udadvendte, der er plads til hver en type, sproget og accenten er noget jeg slet ikke kan stå for, bare det at folk ved at London er en eftertragtet by, lever hvert individ ikke med det her storhedsvanvid, som man ofte kunne tænke sig til, at folk lider af i byer som London, Paris, New York osv..  

Vi skal være af sted fra fredag til mandag, så en lille forlænget weekend. Vi skal flyve til Heathrow, en lufthavn jeg altid har ønsket mit at flyve til, men vi har altid valgt en anden. Men nu får jeg endelig muligheden for at se og opleve en af verdens største og mest travle lufthavne. Hotellet vi skal bo på, Classic Hotel, ligger ret centralt i London. Tæt på Paddington station, hvilket er perfekt da toget fra lufthavnen til byen stopper ved netop denne station.

Vi har ikke de store planer om hvad vi skal se og lave derover, da vi begge har set det der skal ses i London. Men vi skal i hvert fald ind og se en musical, og We Will Rock You bliver det. Igen. Da vi var i London sidste år i marts på studietur var det også denne musical vi så. Den er og bliver fantastisk, og kan klart anbefales! Og da jeg var derover i juli, var det også den der blev valgt. Det bliver så nok lørdag aften vi skal ind og se den -  og så skal vi højst sandsynlig i byen efterfølgende. Planen var at vi skal gøre Cheers usikre denne lørdag aften.

Ellers er en frokost i Hyde Park også noget man skal, så vi krydser fingre at ham på øverste etage kan give os lidt godt vejr. Og så kan man selvfølgelig ikke gå uden om shopping når man endelig er i London. Desværre er pengene ikke de største, så min mission når jeg er i det britiske er, at finde min kjole (tøj) til min fødselsdag den følgende onsdag J  

Men meget mere om turen når jeg kommer hjem igen!

PS. Jeg elsker dig…

 

PS. Jeg elsker dig, er en utrolig fortælling om forelskelse, håb, drømme, tab, at holde fast og give slip. Den ligger ikke skjul på noget, og starter midt i det hele. Hollys mand, bedste ven og elsker, Gerry, bliver taget fra hende på den mest grusomme måde. Han dør efter en kort syg periode. Hollys verden falder fra hinanden, og ved ikke hvad hun skal stille op, da hun hele sit liv har levet sit gennem Gerry. Men pludselig tager hendes grå hverdag en drastisk vending. Hun modtager en pakke, med ti breve med hver sin måned skrevet på. Pakken er en sidste gave fra Gerry. ”Listen”.  Den byder på glæder, tårer, savn, frustrationer, grin og ikke mindst en hjælp for at komme videre. Alle beslutningerne Holly skal tage, er blevet tager for hende igennem denne liste. Nu går livet videre. Igennem Gerrys breve.

 Ud over listen, får Holly den moralske støtte hun har brug for at overleve, fra hendes mærkværdige og meget specielle familie og hendes fantastiske men ikke helt almindelige venner og veninder, hvor de kommer ud på lidt af hvert – og det er ikke humoren der er sparret på her.

Bogen er mere end gribende, og man bliver taget med på noget af en følelsesmæssigt rutschebanetur.

Jeg har læst bogen omkring 3 gange, og for hver gang jeg læser den, bliver jeg mere og mere overrasket over den, og finder nye sider og budskaber i den. Når man først er gået i gang med at læse den, er det utroligt svært at give slip. Jeg har aldrig ønsket at en bog ikke sluttede. Men sådan havde jeg det med den her.

Jeg har aldrig grint og grædt så meget i en og samme bog. Den kan klart anbefales.

Det er Cecelia Ahern’s debut roman, og hvilken start. Hun formår virkelig at komme hele følelsesregisteret igennem, og man lever sig virkelig ind i samtlige roller og kan ikke gøre andet end at sidde med en rar og god fornemmelse når den er færdiglæst. Jeg kunne læse den igen og igen og igen og….

Den 11. april i år, kom filmen så endelig i biografen. Og her til aften var jeg inde og se den. Jeg havde på fornemmelsen at jeg ville blive skuffet, for synes tit at film ikke lever op til bøgerne. Og i aften var ingen undtagelse. Filmen i sig selv var godt, men man skal bestemt ikke sammenligne den med bogen.

Alt for mange guldkorn er blevet undladt, og mange af de dejlige og skønne personligheder der fremgår i bogen, er slet ikke med i filmen. Eller også har de ændret en smule på deres personlighed. Jeg synes at karaktererne er bedre beskrevet i bogen, og det lykkedes ikke rigtig skuespillerne at komme frem til den samme følelse.  Derud over er historien også ændret end del, men sådan er det jo tit når bøger filmatiseres. Desværre.

Jeg vil anbefale både filmen og bogen. Dog vil jeg mene at hvis man ikke skal blive skuffet, bør man se filmen først. Men bogen er enestående, og noget helt for sig selv. Men får bestemt en unik oplevelse med Holly og hendes svære kamp mod overlevelse efter hendes livs kærlighed blev taget fra hende.

 

PS. Jeg elsker dig - skal og bør læses!

 

”Sigt efter månen”

 

 

 

Her følger et uddrag af romanen, hvor joken om “listen” opstår:

 

“Sluk lyset, Gerry”, fnisede Holly, mens hun så på sin mand klæde sig af foran hende. Han dansede striptease rundt i værelset, knappede langsomt sin hvide bomuldsskjorte op med sine lange, slanke fingre. Han løftede sit venstre øjenbryn mod Holly og lod skjorten glide ned fra sine skuldre, greb den med højre hånd og svingede den rundt over sit hoved. Holly fnisede igen.
“Slukke lyset? Så du gik glip af det her?” sagde han med et smørret grin og fleksede med musklerne.

Han var ikke nogen forfængelig mand, men han havde meget at være forfængelig over, mente Holly.

Hans krop var stærk og perfekt tonet. Hans lange ben var muskuløse af timevis af træning i fitnesscentret.

 Han var ikke høj, men med sine 1,73 var han høj nok til at få Holly til at føle sig tryg, når han stod beskyttende ved siden af hendes 1,65 meter høje krop.

Mest af alt elskede hun, at hendes hoved hvilede lige under hans hage, når hun holdt om ham, så hun kunne mærke hans åndedræt puste let i hendes hår og kilde hendes hovedbund.
   Hendes hjerte sprang et slag over, da han lod sine underbukser glide ned, fangede dem med tæerne og sendte dem i en elegant bue hen mod Holly, hvor de landede på hendes hoved.
   “Nå, men der er heldigvis mørkere hernede under”, grinede hun. Han kunne altid få hende til at grine.

Når hun kom træt og sur hjem fra arbejde, forstod han hende altid og lyttede til hendes beklagelser.

 De skændtes sjældent, og når de gjorde var det over åndssvage ting, der fik dem til at grine bagefter,

som hvem der havde ladet lyset udenfor brænde hele dagen,

 eller hvem der havde glemt at slå alarmen til om aftenen.
   Gerry gjorde sin striptease færdig og sprang op i sengen. Han puttede sig ind til hende og stak sine iskolde fødder ind under hendes ben for at få varmen.
   “Aaaargh! Gerry, dine fødder er som isterninger!” Holly vidste at denne stilling betød, at han ikke havde i sinde at flytte sig en millimeter. “Gerry,” advarede Hollys stemme.
   “Holly,” efterabede han.
   “Glemte du ikke noget?”
   “Nej, det tror jeg ikke,” svarede han flabet.
   “Lyset?”
   “Nå ja, lyset” sagde han søvnigt og stak i en højlydt snorken.
   “Gerry!”
   “Så vidt jeg husker, så var det mig, der måtte stå ud af sengen og gøre det i aftes.”
   “Ja, men du stod lige ved siden af kontakten for et øjeblik siden!”
   “Ja… for et øjeblik siden”, gentog han søvnigt.
   Holly sukkede. Hun hadede at stå ud af sengen igen, når hun først lå lunt og godt, træde ud på det kolde trægulv og famle rundt i mørket, når hun skulle finde vej tilbage til sengen igen.

 Hun gav et irriteret smask med tungen.
   “Jeg kan ikke gøre det hver gang, Hol. En dag er jeg her måske ikke mere, og hvad vil du så gøre?”
   “Få min nye mand til det,”

 vrissede Holly og gjorde, hvad hun kunne for at sparke hans kolde fødder væk fra sine.
   “Ha!”
   “Eller bare huske selv at gøre det, inden jeg går i seng.”
   Gerry fnøs. “Det tvivler jeg på min skat. Så skal jeg sætte en seddel til dig på lyskontakten, inden jeg tager af sted, så du husker det.”
   “Det er meget betænksomt af dig, men så vil jeg heller have, at du efterlader mig alle dine penge.”
   “Og en seddel på radiatoren,” fortsatte han.
   “Ha-ha”
   “Og på mælkekartonen.”
   “Du er virkelig morsom, Gerry”
   “Nå ja, og på vinduerne så du ikke åbner dem og sætter alarmen i gang hver morgen.”
   “Ved du hvad, hvorfor efterlader du mig ikke bare en liste i dit testamente over alle de ting, jeg skal gøre, hvis du tror jeg er så uduelig uden dig?”
   “Ikke nogen dårlig idé,” grinede han.
   “Fint, så slukker jeg det skide lys.” Holly steg modstræbende ud af sengen, skar en grimasse, da hendes fod rørte det iskolde gulv, og slukkede lyset. Hun strakte armene frem for sig i mørket og begyndte langsomt at finde vej tilbage til sengen.
   “Hallo?!! Holly, er du faret vild? Er der nogen derude, ude, ude, ude?” Råbte Gerry ud i det mørke værelse.
   “Ja, jeg er haaaaaauuuuuuvvv!” hylede hun, da hun stødte tåen mod sengebenet. “pis, pis, pis, fuck, røvhulspislort!”
   Gerry gryntede og fnisede under dynen. “Andet punkt på min liste: Pas på sengebenet…”
   “Klap i, Gerry, og hold så op med at være så morbid,” bed Holly af ham, og holdt sin stakkels fod i sine hænder.
   “Skal jeg puste på den?” spurgte han.
   “Nej, det behøver du ikke,” svarede Holly trist. “Hvis bare jeg må stikke dem ind her, så jeg kan varme…”
   “Aaaah! Gudfader bevares, de er iskolde!!”
   “He-he-he,” havde hun grinet.