Drømmejobbet?

Dette indlæg er til ære for Sebastian Keller, der mener at jeg skal begynde at blogge igen!

 

Det er meget længe siden jeg har fået skrevet herinde. Ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Har bare haft en masse ting at se til, og hele min hverdag er blevet vendt total op og ned, efter jeg startede i Teleperformance.

Derfor tror jeg også, at jeg bare at jeg vil starte med at skrive lidt om mit job…

 

Jeg vil på en måde sige, at jeg har fundet et job, som jeg stolt kan kalde drømmejobbet? Jeg har i dag været der i 5 måneder, og jeg har ret svært ved at forklare hvor glad jeg egentlig er for det job. Det har givet mig så meget. En del personlig udvikling, masser af lækre og fantastiske kollegaer og ikke mindst noget at se frem til og glæde sig til, når man står op om morgenen.

 

Det kan godt virke en mule monotont, okay – faktisk ret meget monotont. Men det er egentlig ikke noget man lægger mærke til som sådan. Hver kunde er en ny udfordring, og så tager man det derfra. Jeg har været en af top sælgerne på mit team i en lang periode nu, og har ligget nummer et, på TP’s top ti liste, to måneder i træk. Så det ser ud til at jeg har fundet er arbejde, jeg faktisk er dygtig til – ikke hver dag man har et arbejde, man både elsker og er god til??

 

En af de vigtigste faktorer der spiller ind for mig på et godt arbejde, er som tidligere nævnt kollegaerne. Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg er for mine! De er de mest fantastiske mennesker jeg længe har mødt, og er en super motivationsfaktor! Der er forskellige teams i virksomheden, og det team jeg sidder på er helt unikt og enestående. Både selve projektet synes jeg er spændende, og så sidder der de bedste sælgere og den bedste coach. Det hele er bare gået op i en højere enhed. Vi er blevet som en lille familie J Men det er bestemt ikke kun på mit team jeg har fundet nogle gode venner. Rundt på de andre teams har jeg fundet personligheder som jeg aldrig har set før. Fået nogle venskaber jeg tror på kan holde mange år endnu.

 

Vi tager tit ud og spiser og drikker et par øl efter arbejde, så det bliver til mange timer om ugen jeg tilbringer med dem. Og fredags baren må jeg ikke glemme. Det er den perfekte måde at afslutte en god arbejdsuge, og tror faktisk ikke der er en eneste fredags bar jeg ikke har deltaget i J

 

Alt i alt har Teleperformance givet mig en ny start, og givet mig noget at stå op til om morgenen. Og det var sådan set også det jeg ledte efter. Så de folk der er i TP kommer nok til at se på mig i nogle år endnu. Har i hvert fald ikke tænkt mig at smutte lige med det samme J

 

Det er egentlig utroligt hvad et job kan gøre. Før da jeg har været nede med stress, eller bare i en dårlig periode, har jeg haft brug for at have fri og være mig selv, og ikke arbejde så meget. Kort før jul skete det desværre igen, at jeg var på vej ned, da en veninde valgte at tage sit eget liv. Jeg tog fri arbejde mellem jul og nytår, for jeg mente at jeg havde brug for noget tid til at komme mig oven på begravelse og alt jule – og nytårsræset. Set i bakspejlet var det, det klogeste jeg nu kunne gøre, men havde ikke den bedste ferie og glædede mig sådan til at komme tilbage til callcenteret. Så da jeg endelig kom tilbage, fik jeg en hel ny motivation, og har solgt ret fornuftigt i denne uge J

 

Lige nu ved jeg egentlig ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive. For arbejdet er sådan set det eneste jeg render rundt og laver – og det er også rigeligt! Jeg føler jeg bor på arbejdet til tider, men det gør mig nu ikke noget. Jeg hygger mig jo med det J

 

Og til the one and only, Sebastian Keller, jeg håber du har nydt dette indlæg. Man kan jo sige, at det kun har drejet sig om noget du også er med i… (:

 

Og så skal jeg nok prøve at se, om jeg ikke kan komme i gang med at skrive lidt mere igen.. (:

 

Og her et billede af det gamle ErgoPartner, fra da jeg startede.
Det var fandme et hold der sparkede røv!!

Ja…

Nu har jeg været hjemme i godt og vel halvanden uge, og har ikke rigtig haft tid til at skrive om selve turen – det beklager jeg, hvis der var nogle derude der var interesseret i at høre om den (: jeg skal nok komme med et indlæg senere omkring den.. det bliver bare ikke lige i dag .

Min ferie er nu slut – men da jeg stadig er i børnehaven som vikar har jeg ført fået vagter om halvanden uge.. eller er jeg tilkaldevikar. Og for at være ærlig gør det mig ikke så meget for tiden. Har intet overskud til noget som helst – og gider egentlig ikke tilbage til børnehaven. Jeg sendte igår en ansøgning mere afsted til call-centeret i parken, så det håber jeg at jeg får. Det kunne da være det bedste af det bedste at få det job?! Nå, men jeg vender tilbage når/hvis jeg får noget feedback derfra. Men kryds fingre for mig (;

Jeg keder mig ekstem meget for tiden, og trænger til selskab, trænger til noget nyt og en ny start. Derfor håber jeg virkelig meget at jeg får det job i Parken, men det har jeg jo sagt før, hvor intet er sket… Men jeg leder videre.. Men hvis der er nogen derude der kender nogen der mangler en ansat, må i meget gerne sige til – men bare lige så jeg har sagt det, så gider jeg ikke Føtex, Netto, Bilka, mm.. (:

Turkey calling !!

 Så går turen endelig til Tyrkiet i morgen! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget, og tror det bliver en af mit livs bedste ferier. Jeg og en veninde starter i Marmaris, og lørdag d. 19. rejser vi videre til Alanya, hvor vi får selskab af 5 af drengene. Det bliver så godt, og kufferten er (næsten) pakket, passet er lagt frem og pengene er ordnet. Så nu mangler vi egentlig bare at det bliver morgen J

Vi kommer hjem, negerbrune – forhåbentlig, lørdag den 26. juli, og forventes at lande 23:30. Så meget mere om den ferie og tur når jeg kommer hjem!

 

I dag er det to år siden at min fætter druknede, 7 år gammel. Det er utroligt at tiden går så stærkt, for føler egentlig kun der er gået en uge siden det skete? I går tog jeg på kirkegården, for at.. ja – ved ikke hvorfor, men følte jeg havde brug for det. Det var svært og utrolig hårdt for savner den lille dreng mere end noget andet! Ossi, du er savnet – vil aldrig glemme dig! Mon vi ses igen?

 

Og nu når vi er ved de lidt mere kedelige ting, ville jeg også give min dybeste medfølelse og respekt til familie og venner til Lars Jensen der for 3 uger siden blev påkørt af en spritbilist og dræbt på stedet. Jeg havde kun mødt Lars en enkel gang eller to, men han var en der satte sine spor. De gange jeg mødte ham var han smilende og glad, og frisk på lidt af hvert. Jeg havde håbet på at kunne lære ham bedre at kende – men det er for sent nu. Hvil i fred, Lars – håber du har det godt hvor du er!

 

Det er ikke første gang jeg har bekendtskab til nogen der bliver påkørt og dræbt af spritbilister. Jeg forstår virkelig ikke de mennesker der gør det, og ikke bare sætter sit eget liv på spil, men også andres. Er det fair at en spritbilist der dræber to uskyldige mennesker kun får 2 år og tre måneder, og får frataget kørekortet i 6 år? Dette skete for 4 år siden, og forstår stadig ikke hvordan han kunne slippe så billigt! Lars’ spritbilist, har været varetingsfængslet siden ulykken, og bliver i dag løsladt. Jeg håber den mand får mange år bag tremmer, da efter min mening, er det eneste sted sådan nogle mennesker hører hjemme! STOP DET NU FOR HELVEDE!!!

 

Nåh, nok om det – jeg må hellere se at komme videre og få pakket den kuffert færdig..

Jeg vender tilbage efter ferien og fortæller alt om Tyrkiet! J

Hyg jer så længe…

Sommerhus!

 Jeg er netop hjemvendt fra sommerhus i Tisvildeleje. Vi tog 8 gode venner der op fredag ved en 2-tiden, og kørte forbi en Kvickly på vej og købte mad, grill og en masse øl! Synes egentlig det var ret komisk at det kunne tage så lang tid at finde noget at spise, og var svært at blive enige om hvor meget grønt der skulle til. Drengene mente jo at det var kaninføde, og de skulle bare have deres kød. Så da vi havde lagt en masse frugter, vindruer, vandmelon og jordbær i indkøbsvognen, fik vi et par spydige kommentarer efter os. Men vi fik dog vores vilje og fik det med. Godt og vel 1300 blev det i første omgang. Og nej Lars, folk i Tisvildeleje taler ikke med dialekt

 

Huset var ikke ret stort, men alligevel tilpas størrelse, en lille hyggelig terrasse og en forholdsvis stor have hvor der var plads til at folde sig ud på alle leder og kanter (;    

Da vi kom på plads, og havde lagt madvarerne på køl (og her fandt vi ud af, at øllene er vigtigst at få i køleskabet, ikke kødet. I hvert fald ifølge Philip) lagde vi os ud i haven med en kasse øl, det frugt vi havde købt og en fodbold. Ironisk nok var det drengene der spiste stort set al frugten. Og det var dem der ikke ville have noget? Nej nej.. det er klart!  Drengene forsøgte at få gang i deres traktor/græsslåmaskine, som de ville lave en form for øl-stafet med. Det lykkedes også, men det endte med at den brændte sammen, så vi gik til normal øl-stafet. En meget underholdende leg, når man laver den på deres måde. Med arme! Vi synes dog at vi manglede lidt vin til maden senere, så Jakob og jeg kørte et smut ned til Spar, og købte 6 flasker vin, noget shot (Fisk), to poser slik vi ville spise i bilen, og to roulader? Hvorfor fandt jeg egentlig aldrig helt ud af!  Tiden gik, og vi hyggede, snakkede, grinede og drak flere øl. Dog blev stemningen ødelagt for en kort bemærkning da jeg uheldigvis fik en bold i hovedet. Og den ramte lige der hvor den skulle. Jeg kan ikke huske at jeg fik slaget, og jeg kan heller ikke huske hvad vi sad og snakkede om lige forinden. Det eneste jeg husker er at jeg vågner inde i huset, hvor de skulle til at få mig af sted på skadestuen. Jeg har vel været væk i godt og vel 10 min, men så var der heller ikke mere der. Jeg havde ondt i hovedet og følte mig en smule træt, men det gik væk en halv time til tre kvarter efter.

 

Senere tændte vi op i grillen (den grill som vi havde ”købt”, men glemte at betale for! Flot!) Vi lavede salat, med masser af pasta i, efter Jakob fik sin vilje efter en større diskussion om hvorvidt vi skulle have pasta eller ej. Men pastasalat blev det. Derud over lavede vi bagekartofler, marineret kylling, nogle steaks og noget svinekød af en art. Og så selvfølgelig Andreas’ fabelagtige, helt-til-pas-grillet hvidløgsflute (bemærk venligst ironien i dette!) Desuden bliver jeg nødt til at indskyde at under maden, gik det op for os alle hvor bange Lars er for alle ”hjorterne” J Men så er det jo godt at der var hegn rundt om

 

 Vi var færdige med at spise og vaske op omkring klokken 22, så vi satte os ind i stuen og hyggede med kortspil, playstation og en masses sprut og øl. Af kortspillene var det specielt ”Fuck the Dealer” og ”Fuck dig” der blev spillet mest. Pludselig forsvandt vores yndlings muldvarpe, Andreas. Han havde åbenbart fået nok, og gik i seng. En efter en faldt folk fra, og til sidst sad vi fire mennesker tilbage, og vi besluttede os for også at gå i seng. Her var klokken omkring halv 5?

 

Næste morgen vågnede Katia og jeg og var meget vågne, eller. Vi var nok stadig en smule fulde, vi gad i hvert fald ikke sove? Så vi gik ned for at se hvem der var vågne, og her var det kun Jakob der åbnede øjnene op. Dog gik der ikke lang tid før han lukkede dem i igen, så Katia og jeg besluttede os for at vi ville gå en tur. Vi gik lidt rundt i nabolaget, og til vores store overraskelse fandt vi et busstoppested. Dog kørte bussen kun to gange om dagen. Klokken 8:14 og 10:25? Så er vi sgu kommet på landet!

Vi gik tilbage til huset, og lagde os ud i haven med noget morgenmad, og lå og slikkede sol i nogle timer, indtil de andre vågnede. Sjovt nok var det Andreas der var en af de sidste der vågnede.. Tsk tsk. Muldvarpe!

Ca. lidt over 1, tog jeg af sted, mod København, Parken. Det var sidste kamp i sæsonen, og mine to yndlingsspilleres afskedskamp. Michael Silberbauer og Marcus Allbäck. Det var godt nok noget af en sørgemodig kamp, og man kom hele følelsesregisteret igennem. Og skal da ikke være bange for at indrømme, at der også røg et par tårer. Sæsonen sluttede af med en sejr på 3-1, og dermed en bronze medajle! Efter kampen og vores afsked med de to herre, tog jeg tilbage til sommerhuset. De andre havde i mellemtiden været ude og handle ind, og her blev det 910 kr!  Philip og Nicoline var kørt da de skulle til noget familie tam-tam, men Nicklas var kommet til i stedet. Da jeg kom tilbage var de gået i gang med at lave maden og tænde op i grillen. Men vi manglede øl! Så Jakob og Lars smuttede ned til den lokale for at købe flere. Denne aften stod det på burgere, enten med kylling eller okse, spareribs, pølser, Andys hvidløgsflute, dog blev de faktisk ret lækre, og Jakobs pastasalat, eller salatpasta som det hedder ifølge Nicklas. Middagens højdepunkt var nok da Jakobs stol brasede sammen, og han røg ned på jorden, da jeg sad ved siden af ham trak han mig med i faldet, og der lå vi jo meget godt? Eller.. Og ikke mindst Andys stenfjæs og det eneste han kunne koncentrere sig om var hans spareribs! Det fik vi os i hvert fald en god griner over i lang tid efter!

 

Senere var der som de fleste ved Melodi Grandprix, og det skulle vi da se. Det var da det vi skulle! (og læg venligst igen mærke til ironien.) Normalt hader jeg sådan noget ”underholdning”. Men jeg overlevede, og må da ærlig indrømme at noget af det morede jeg mig fantastisk meget over? Hvordan lande som Spanien og Frankrig kom i finalen, var vidst hos os alle et ret godt spørgsmål?!

Da det var slut hyggede vi igen med en masse sprut, øl, kortspil og musik. Der gik børn op i os igen, da der blev spillet en masse Disney musik. Ikke alle var helt tilfredse med dette valg, men jeg hyggede mig med det J Vi drak mere og mere, og jeg blev mere og mere fuld. Og det endte også med at jeg blev lagt i seng klokken 3?!

 

Mit hoved havde det bestemt ikke godt da jeg vågnede her til morgen, og da jeg endelig kunne stå op af sengen, og gå ud til de andre var det da også et par stik kommentarer de fleste af dem kom med. Jeg smuttede i bad så jeg kunne blive et menneske igen, og sjovt nok var der ikke nogen lås på døren. Så jeg blev en smule bange da jeg hører døren gå op. Det var ikke rigtig fordi at det var super spændende at få besøg af en af drengene i badet :b Men døren blev lukket i igen, og jeg fandt aldrig ud af hvem det var der havde åbnet den?

 

Vi lå ude i haven og hyggede, igen, da vi fik den fantastiske idé med at vi skulle da på stranden. Så vi pakkede hurtigt et håndklæde og kørte der ned. Der var overraskende koldt, og vi blev hurtigt enige om at det ikke var dagen, hvor vi skulle bade. Dog var Nicklas pludselig forsvundet, og vi fandt ham i vandet! Godt gået, Funck! (: Vi købte en is og gik ned langs stranden. Super hyggeligt. Og så fandt jeg ud af at der er en is der hedder en Olfert?! Der var en mand foran os der bestilte to af dem, og det var bestemt svært at holde masken! Vi var på stranden en lille time til halvanden, og så vendte vi snuden hjem til sommerhuset, og begyndte at gøre det rent og pakke sammen. Ca. klokken 15 var det hele klart, og vi kørte hjem af.

 

Det har været en super hyggelig weekend, og nok den bedste længe. Det har været nogle herlige mennesker at være af sted med, og det er jo det vigtigste. Alt i alt fik vi drukket omkring 4 kasser og 2 ½ ramme øl, 2 flasker fisk, 8 flakser vin og 3 flakser sprut. Så lidt har vi da fået indenbords.

 

Så tak til Katia, Jakob, Lars, Andreas, Christoffer, Nicklas og til Nicoline og Philip

(KaTIA, Jakse,  Polle, Andy, Stof, Funck, Nico, og Phil)

 

”FISK og VIN – bland det i din mund!”

(en nationaldrik her ude på vestegnen! – og en lille advarsel. Man bliver fuld.. Meget fuld!)

sommer, sommer og sol (:

Det er jo helt utroligt så lækkert vejr vi har for tiden! Så er det jo bare spændende at se hvor længe det varer ved… Siden onsdag har jeg haft fri fra arbejde, så jeg har haft masser af tid til at nyde solen og varmen. Desværre er det ikke blevet til meget farve, kun et par røde og brændende skuldre :/ Jeg håber dog at jeg når at få bare lidt farve inden jeg skal til Tyrkiet, så jeg ikke bliver endnu mere rød dernede…

Nåh, det engelske mesterskab gik desværre til Manchester United i søndags. Var ikke lige helt det jeg havde håbet på, men man må sige den lå lige til højrebenet for dem. Så krydser jeg bare alt der kan krydses for at CL kommer hjem til Lampard og co.!  Og når jeg nu er ved fodbolden, så var det jo helt fantastisk at være i Parken i går! 4-0 over de kommende mestre! Og så scorede min yndlings nummer 8 sørme også! Og ikke nok med det blev han, Silberbauer, også kåret til MOTM! SÅDAN SILBER! Synes bare det er en smule typisk at vi begynder at spille fodbold nu, hvor der kun er tre spillerunder tilbage. Men sådan er det jo. Det er åbenbart året hvor alle mine hold får sølv?

Så har jeg også været til min månedlige samtale på hospitalet. Jeg blev syg med stress i juli 2006, og jeg måtte opgive flere ting. Blandt andet at droppe gymnasiet og kun arbejde på deltid. Det hjalp også, og jeg begyndte at få det bedre igen. Lige indtil september 2007 hvor jeg røg ned igen. Lige siden har jeg gået til en månedlig samtale, for at se hvor henne jeg er. Og desværre er der ikke sket meget. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme 100 procent oven på igen. Jeg har ikke rigtig nogle jeg sådan snakker med det om, ud over mine forældre og lægerne. Føler et eller andet sted at jeg ikke kan belaste mine venner og veninder med det, selvom de påstår de gerne vil være der for mig. Men det har jeg hørt så mange gange før (…) Har det bare så pisse svært ved det hele for tiden, og er ved at blive sindssyg over det!

Desuden er jeg også i gang med at søge nyt arbejde. Som nævnt tidligere har jeg ikke haft mange vagter på det sidste, og det kan mærkes på pengepungen. Derfor er jeg nødt til at finde noget nyt. Så er der nogen derude der ved hvor der er noget ledigt fuldtids arbejde er i mere end velkommende til at kontakte mig! J (nægter bare Netto mv. igen…)

Og så glæder jeg mig utroligt meget til fredag den 06.06.08 hvor den længeventede Sex And The City – the movie har premiere i biograferne. Billetsalget starter i nat klokken 00:01, og jeg er klar! Vi er 12 tøser der skal ind og se den sammen, på premiereaftenen, og så i byen efter! Det bliver alt for fedt, specielt når man er sammen med en masse andre ”sex and the city” – nørder, som mig selv :b

Og lige til sidst, så overvejer en veninde og jeg at se om vi ikke kan komme på en uges sommerferie, efter vi har været i Tyrkiet, i Rørvig (: vi håber lidt på at kunne låne min morfars hus (han rejser tit) og så tage derop med nogle stykker .. Men mere om det senere J

 

Moving to London?

Nogen mener at verden er blevet større, andre mener at den er blevet mindre. Under alle omstændigheder er mulighederne for at rejse, arbejde, studere og leve med mennesker fra hele verden bedre end nogensinde før. Det giver en utrolig mulighed for at lære folk at kende på tværs af landegrænser og ind i et fælles miljø.

 

Jeg har gået længe og leget med tanken om, at rive et år ud af kalenderen, pakke kufferten og drage til London. Jeg havde den største mulighed, og kunne rent faktisk havet været der over nu – men af flere grunde kunne dette ikke lade sig gøre alligevel. Men jeg har endnu ikke opgivet håbet om den drøm. I de seneste par dage har jeg lavet lidt research, for at se hvad mine muligheder er, når jeg ingen uddannelse har. Heldigvis er der et hav af alternativer jeg kunne drage udnytte af.

 

Jeg fandt et sted i London, hvor der bor danske studerende under et tag. Noget der minder om et kollegium. Så helt alene ville man ikke være. Jeg ville være i nærheden af folk der er i den præcise samme situation som jeg selv ville komme i. Det synes jeg er en meget beroligende tanke, når man tænker på at det er første gang man skal rejse væk, alene, og så i så lang tid. Ellers er det også muligt at leje sin egen lejlighed, og da det er ekstrem dyrt at bo i London, ville jeg have mulighed for at få støtte til udgifterne. Jeg kommer så ikke til at være blandt andre danskere, men kommer stadig til at have danske kontaktpersoner jeg kan henvende mig til 24/7. Desuden er det til at finde arbejde stort set over alt i London. Barer, pubber, tøjbutikker, hoteller, restauranter mv. søger altid, og tit er det udlændinge de tager under deres vinger. Så at finde et job, tror jeg ikke bliver et problem. Ved siden af, regner jeg stærkt med at jeg ville læse engelsk et par timer om ugen. Jeg har altid været interesseret i sproget og landet (sjovt nok, ellers var det nok ikke London jeg ville tage til), og har også overvejet at læse sprog (engelsk) herhjemme.  – og det ville nok give et par ekstra point når jeg engang vender hjem igen.

 

Som jeg har givet udtryk for før, er min egen holdning til London ubeskrivelig. London er en helt unik by at være i. Der er ikke ret mange indbyggere, der oprindeligt er fra byen. Man kan sige at det er lidt af en ”multikulturel” by, hvor der er plads til hvert enkelt individ, lige meget hvilken type menneske man er. Der bor godt og vel 7 millioner i det centrale London, så det er tydeligt at London er betydeligt større end København. Dog er her alligevel en konstant ubeskrivelig stemning. Folk er til tider mere venlige, mere åbne og lette at snakke med. Næsten alle har et smil på læben hele tiden, holder døren for hinanden, springer ikke over i køerne, og taler bare generelt pænt til folk. Det britiske folk er helt enkelt bare mere solidarisk. Og det gør det bare lettere at omgås i denne by.  

 

Det er stadig ikke besluttet om jeg tager af sted eller ej. Men det er noget jeg godt kunne se mig selv gøre. Jeg har altid ønsket mig at bo et halvt til et helt år i London, så det ville jo være en glimrende chance for at gøre drømmen til en realitet. Specielt nu, hvor jeg ikke er under uddannelse, og faktisk ikke helt præcist ved hvad jeg vil endnu.

 

Der er jo som sådan ikke nogle der holder på mig herhjemme. Er ikke i noget forhold, så har ikke en jeg ikke ville kunne undvære (ved selvfølgelig ikke om det kommer til at ændre sig og at jeg finder en, men håber ikke at han ville ødelægge mine drømme hvis det endelig var), og mine venner vil forhåbentlig stadig være her når jeg kommer hjem igen. Så egentlig er der ikke nogen grund til ikke at gøre det. Det værste ville være, at jeg om 40 år vil side tilbage og tænke, ”hvorfor gjorde jeg det ikke”…

Jeg må tage det grundigt op til overvejelse endnu engang, og snakke med mine nærmeste om det – og så sende en ansøgning af sted.

Aluuu!

Så er det overstået. Min London tur med Nicoline og min længeventet fødselsdag.

London var, som altid, helt fantastisk. Vi havde begge været i London en del gange før, så vi havde set det der skal ses. Så det var egentlig mest shopping mv. Vi fik dog ikke den bedste start, da ham der skulle køre os til lufthavnen sov over sig, så lidt panik gik der i mig, vil jeg gerne indrømme. Men et hurtigt opkald, en taxa tur og 421 kr. senere, var vi i Kastrup Lufthavn. Til tiden. Flyveturen var ganske udmærket, dejlig behagelig, og heldigvis var lufthavnen til at finde rundt i. Vores hotel var bestemt ikke noget at råbe hurra for, vi skulle endda skifte værelse midt i det hele. Og ikke nok med det var vi uden lys den første nat.

Ellers stod første dag på at fare rundt og se alle de sædvanlige seværdigheder (Big Ben, London Eye og broerne) og vi fandt et lille hyggeligt sted at spise, hvor der var de sødeste tjenere…

Vi forlod hotellet omkring klokken 18 for at tage ud at spise, og da vi var færdige der gik vi en tur langs Themsen, og der gik vi forbi sådan et banner hvor det stod hvad klokken var og hvilken temperatur der var. Da vi gik forbi lagde vi mærke til at klokken ikke stemte helt overens med vores mobiler, og tænkte nok at det bare var en fejl. Vi gik så over broerne, og hen mod Big Ben, da vi så at klokken rent faktisk kun var 19, som der også stod på banneret. Det gik så op for os, at vi havde sat uret en time frem i stedet for en time tilbage. Så pludselig havde vi lige vundet to timer. Ret flot!

Desuden morede vi os fantastisk meget over alle de figurer af fisk og underlige mænd der er rundt omkring i London (man skulle nok havet været der) Helt overraskende fik jeg ikke min elskede Starbucks  - det ligner mig slet ikke (…)

Og derudover fandt vi ud af at der var en vulkan mellem benene, mere siger jeg ikke…;)

 

Dagens citat fra Nicoline, efter vi havde gået fra den ene side af Themsen, ca. omkring London Bridge, hele vejen rundt og tilbage over Tower Bridge: Har vi gået SÅ langt (eftertænksom pause) Er du klar over hvor ondt i benene jeg har?!”

 

Lørdagen var en super lækker dag. Vi havde høj solskin, 22 grader og ikke en sky på himmelen. Vi tog først på Piccadilly Circus for at købe billetter til musicalen ”We Will Rock You”. Det første sted vi gik hen for at købe dem, så vi at der kun var 4 billetter tilbage, til aftenens show.. Og de to foran os (danskere sjovt nok) købte to af dem, så vi kunne være heldige at få de to sidste billetter. Men han skulle ha 60 £ for dem?! Det nægtede vi altså at give. Vi havde begge set den før, så det ville ikke gøre så meget hvis vi ikke så den. Dog havde vi glædet os, og sat næsen op for at se den endnu engang, så vi forsøgte et andet sted. Faktisk lige på en anden side af gaden. Her skulle de have 40 £ for en billet, så vi slog til. Efterfølgende tog vi ud til Harrods og købte noget lækkert frokost, og fik over i Hyde Park og spiste den. Vi havde taget et tæppe med, og med sådan et vejr kunne det næsten ikke blive bedre. Og prikken over i’et var jo at Chelsea vandt over Manchester United! SÅDAN!! På vej tilbage til hotellet kom vi til at gå forbi Jane Norman, total yndlings butik i London! Der tog lidt tid, da vi prøvede noget tøj der simpelthen ikke kunne komme af..

Vi så også med egne øjne, at fodbold fans i England er lige så syge som dem vi kan have herhjemme. Vi gik forbi en total smadret café da vi var på vej ud om aftenen. Ho-ho-holigans!

 

Om aftenen tog vi ind og så musicalen. Og den er simpelthen fantastisk. Det var 3. gang jeg var inde og se den, og dog bliver den ved med at overraske mig. Den er ubeskrivelig, og folk bliver nødt til at se den. Jeg har set et utal af musicals gennem tiden, i forskellige lande. Men intet slår We Will Rock You, i London!

Og ham der har hovedrollen, Galileo, var lige en tand for god til mig. Han sang bukserne af en, og så havde han bestemt også udseendet med sig! Men igen. Fantastisk kan vidst ikke engang gøre det! SE DEN!!

 

Vi tog tilbage til det område vi boede i og købte lidt McD mad, ikke helt dårligt.. (;

 

Heller ingen Starbucks til undertegnet denne dag. Hvad sker der?!

 

Dagens citat: ”Aluuuu”

!

Søndag. Store shopping dag! De siger vidst det meste. Vi kørte til Oxford street og lallede fra den ene butik til den anden. Jeg var kun på udkig efter en kjole til min fødselsdag, og jeg fandt den! J Ikke den mest festlige, men jeg elsker den! Og til frokost, mine damer og herre. STARBUCKS! Den bedste frokost man kan få i England er en sandwich fra Prets og en kaffe fra Starbucks. Vi valgte dog at tage det hele på Starbucks. Mums.. Det var som himmelen! Ha ha..

Desuden skulle der sættes kryds i kalenderen denne dag. FCK kunne endelig vinde hjemme i Parken over Esbjerg. 2-1! Og selvfølgelig var vi der ikke…

 

Dagens citat: ”Hvad var det?” – ”Det var en edderkop der druknede!”

 

Mandag gik turen så hjemad igen. Vi spiste lidt frokost, gik en tur og spillede en masse kort. Hver gang vi er på ferie laver vi en turnering ud af et specielt kortspil. Sidste gang vi var på ferie i Spanien, spillede vi om en halv udebane tur, som jeg vandt. Blær blær! Men dog tog Nico revanche og vandt overbevisende 24 – 15. Så hun vandt en halv Brøndby Away – billet, den 18. maj!

Fly turen hjem var dog forfærdelig. Aldrig i mit liv har jeg været så dårlig. Jeg vil våge påstå at jeg kører bedre bil end den pilot fløj det fly (…)

Dagens citat: “Smør er en delikatesse i Asien” 

 

Alt i alt fandt vi ud af på denne tur at London har nogle ret søde fyre, der tit går i jakkesæt. At man kan se ”Pik-tårnet” stort set over det hele. De har nogle yderst grimme figurer af dyr rundt omkring. Specielt deres fisk! At de har nogle meget FEDE attraktioner, som vi desværre ikke fik taget billeder af.. At ”spider-pig’en” pludselig kan flyve? Og at toiletpapiret generelt bare er tyndere end hår!

London er en yders mærkelig by. Nok derfor jeg elsker den så meget..

 

Glæder mig til jeg skal derover igen – det bliver højst sandsynligt engang til december. Der er bare så lang tid til!

 

I ♥ London!

 

Så kommer vi til den næste store event i mit liv. Min fødselsdag. Jeg skulle ud og spise med mine 5 tøser inden, og det var super hyggeligt. Efterfølgende havde jeg lejet Escape (Hullet) i Glostrup. Desværre blev det ikke helt som forventet. Op til flere skuffede mig ekstrem meget denne aften. Flere blev væk uden at give mig besked, folk gik tidligt og uden at sige farvel, og det virkede i det hele taget ikke som om at folk gad noget. Det var bare lidt af det.. Først senere blev det sjovt, og det endte da også med at jeg hyggede mig. Det ødelagde bare en del at de mennesker jeg havde håbet og troet på ville gøre min aften speciel var dem der skuffede mig mest. Men sådan er det jo desværre nogle gange. Ellers var det da i store træk en hyggelig aften (: Heldigvis var der et specielt bord kan jeg kan takke, uden dem havde det hele bare været ligeglydigt..

 Og så vil jeg gerne havde lov til at takke Nicoline, Mie, Ditte-Marie, Karina, Mikkel, Jakob og ikke mindst Katia for den yderst gennemtænkelige gave. Der er til mange timers underholdning der, må man sige..

 Og så glæder jeg mig til i morgen hvor jeg endnu engang skal gøre Laurits Betjent usikre med nogle gode venner!  Forhåbentlig bliver det en federe aften. Og mon ikke? jeg skal åbenbart lænkes fast til fadølsanlægget i en time, så fuld skal jeg nok blive ..

Dovenskaben længe leve!

 Det er så typisk mig..  Jeg havde planlagt ugen nøje, så jeg ville nå alt. Havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg skulle have vasket det tøj jeg skal have med til London og gjort rent i går, tirsdag, så jeg kunne få pakket i dag – så jeg kan nå i Parken i morgen. Men nej – fik intet vasket i går og fik heller ikke gjort rent.  Indtil videre har jeg kun fundet et par busker og en top jeg gerne vil have med, så jeg har lidt småtravlt. Får i hvert fald ikke tid til det i morgen, da jeg først har fri 16:30, så skal direkte fra arbejde i Parken (så skal huske min FCK-trøje! ) Så nytter det heller ikke rigtig noget at min bror kommer ind på mit værelse, sætter blærbaren, min vel og mærket, på sengen og går. I forvejen kører der fodbold i baggrunden, Lyngby – Brøndby IF (kampen står 1-1 lige nu) så det er lidt som om jeg finder på 100 andre undskyldninger, deriblandt at skrive blog (?), for ikke at gøre rent og finde tøj frem…

Desuden undrer det mig en del, hvordan det er lykkedes mig at få et myggestik på min fod, når jeg har haft strømper og sko på hele dagen?! – ja, jeg undrer mig over de mest bizarre ting hele tiden. I know..

(Argh, jeg får snart spat.. Mit ”o” på tastaturet sidder løst, og ved ikke lige helt hvorfor, men kan af en eller anden grund ikke sætte det fast! Har før i tiden haft problemer med mit ”t” men det sidder nu som det skal? – total ligegyldig info, men det pisser mig af?!)  

 

Og så er der jo også CL bold i aften. Den kamp de fleste kalder for årets kamp. Barcelona tager hjemme i mod Manchester United. Jeg glæder mig nu til den kamp. Personligt er jeg Barcelona fan, men så meget går jeg ikke op i spansk fodbold. Det er nu mere dansk og engelsk jeg følger. Og lige præcis Manchester United og Liverpool er bare Englands svar på Brøndby og AGF! (Undskylder med det samme mange gange til ornen :b – men det er sådan jeg har det. . .  )

Der er kun et hold i England, og det er og bliver Chelsea! Frank Lampard og co. skal fandme bare i den Champions League finale! Man må sige de var pænt heldige i går, mod Liverpool. 1-1 blev kampen, og Chelsea fik kun mål, fordi . … (JUBLER SOM EN SINDSSYG – Lyngby foran 2-1 ) … Liverpool lavede selvmål..

Men på den anden side kender jeg en masse Manchester fans, så det kunne være ret fedt hvis Chelsea slog Manchester i finalen

 

(Og nu er jeg så blevet så pisse træt af det ”O”, at jeg nu har fjernet det! – endnu en meget interessant sidebemærkning )

 

Når jeg tænker over det, er det jo ikke ligefrem helt en optimal dag jeg holder fødselsdag.. Chelsea og Liverpool spiller returopgør i CL – semifinalen.. Det er jo slet, slet ikke optimalt! Frygter måske en smule at folk dropper mig, og først kommer efter klokken 23, fordi de skal se kampen. Kan lige så godt sige det med det samme. Så bliver jeg fandme skuffet. Det er godt nok et af mine hold der spiller en syg vigtig kamp, men man har altså kun fødselsdag en gang om året!

Nu når vi er ved fødselsdagen, så sendte jeg den endelige gæsteliste i går. 80 mennesker kom jeg op på. Og der er endda folk der ikke har svaret mig. Synes ærligtalt det er en smule for dårligt – men sådan er det jo desværre nogle gange med folk. Men 80 er da også en sjat, så fest – det skal der nok blive!

 

(Øv – Brøndby udlignede til 2-2!)

Det er egentlig fantastisk, så lækkert vejr vi har fortiden. I børnehaven er vi ude stort set hele dagen. Kun med undtagelse når vi skal have frokost klokken 11. Det blændende solskinsvejr har så resulteret i, at de sidste to dage er kommet hjem med et brændende ansigt. Måske er det på tide at finde solcremen frem?!

Men det er nu herligt at være ude hele dagen med de små. Kan godt nok tømme mine sko for sand op til 8 gange på en dag – men det er nu hyggeligt at lave sandslot og andre sjove ting (som man så bruger en hel del tid på at lave, bare for at en eller anden unge skal komme løbende og ødelægge det hele lige efter mesterværket er færdiggjort …) men på den anden side, der er en særlig charme over det. Pisse irriterende, men til tider lidt sødt. (og damen er super god til at modsige sig selv..)

Hvor er det egentlig skidt. Klokken er 19:42 – om ikke så længe starter der optakten til aftenens brag af en fodbold kamp. Og er jeg kommet videre i min rengøring og alle de ting jeg skal nå? Nej – for jeg sidder jo stadig her!

 

Jeg må vist hellere se at komme i gang, ellers får jeg ikke pakket den kuffert i aften, og så kommer jeg aldrig i Parken i morgen. Det går jo virkelig ikke! (…)

 

(Lyngby – Brøndby endte forresten 2-2 ! :b )

 

London Baby!

Så går turen endnu engang til London! På fredag d. 25/04 klokken 07:55 flyver jeg med en god veninde til London. Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har været i denne fantastiske by, men for hver gang jeg er der bliver min begejstring større og større. Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad der er ved London der gør den så speciel. Man skal nok opleve det selv først. Jeg har været utallige af storbyer verdenen over, men London har vundet mit hjerte. Det er simpelthen alt ved den by der gør den unik. Menneskerne er så åbne og udadvendte, der er plads til hver en type, sproget og accenten er noget jeg slet ikke kan stå for, bare det at folk ved at London er en eftertragtet by, lever hvert individ ikke med det her storhedsvanvid, som man ofte kunne tænke sig til, at folk lider af i byer som London, Paris, New York osv..  

Vi skal være af sted fra fredag til mandag, så en lille forlænget weekend. Vi skal flyve til Heathrow, en lufthavn jeg altid har ønsket mit at flyve til, men vi har altid valgt en anden. Men nu får jeg endelig muligheden for at se og opleve en af verdens største og mest travle lufthavne. Hotellet vi skal bo på, Classic Hotel, ligger ret centralt i London. Tæt på Paddington station, hvilket er perfekt da toget fra lufthavnen til byen stopper ved netop denne station.

Vi har ikke de store planer om hvad vi skal se og lave derover, da vi begge har set det der skal ses i London. Men vi skal i hvert fald ind og se en musical, og We Will Rock You bliver det. Igen. Da vi var i London sidste år i marts på studietur var det også denne musical vi så. Den er og bliver fantastisk, og kan klart anbefales! Og da jeg var derover i juli, var det også den der blev valgt. Det bliver så nok lørdag aften vi skal ind og se den -  og så skal vi højst sandsynlig i byen efterfølgende. Planen var at vi skal gøre Cheers usikre denne lørdag aften.

Ellers er en frokost i Hyde Park også noget man skal, så vi krydser fingre at ham på øverste etage kan give os lidt godt vejr. Og så kan man selvfølgelig ikke gå uden om shopping når man endelig er i London. Desværre er pengene ikke de største, så min mission når jeg er i det britiske er, at finde min kjole (tøj) til min fødselsdag den følgende onsdag J  

Men meget mere om turen når jeg kommer hjem igen!

Fødselsdag!

Så går det snart løs. Endnu et år er gået, og jeg kan endnu engang lægge et år mere oven i min alder. 19 lys skal der i kagen onsdag d 30.04!

Det forgangent år, det første år som myndig, har budt på lidt af hvert. Til at starte med, har det jo været helt fantastisk at kunne tage med alle vennerne (lovligt) i byen. Jeg har altid været en ynglingene i mine vennekredse, så det var et helvede da jeg “kun” var 17 – for så kunne jeg jo ikke tage rigtigt i byen.  Så året har i hvert fald stået på en del byture, og især Laurits Betjent har været vel besøgt.

Jeg havde i lang tid planlagt at holde den største fest, da jeg fyldte 18. Men mine kære forældre og 35 af mine venner og bekendte kom mig i forkøbet, ved at holde mig et surprise party for mig. Det var en af de vildeste oplevelser som jeg aldrig vil glemme, selvom der dog manglede ganske få personer for at fuldende min store dag. Men fantasisk, det var det! Men efterfølgende gik jeg med den tanke, at der manglede noget. Jeg havde glædet mig sådan til at kunne sidde tilbage med den tilfredse følelse af, at jeg havde holdt et brag af en fest, som alle syntes om. Derfor bestemte jeg mig for at holde en 19-års fødselsdags fest. De fleste vil måske mene, at 19 ikke er noget at fejre, lige som 18 eller 21. Men nu elsker jeg fester. Elsker at planlægge. Og elsker ikke mindst fødselsdage, specielt min egen.

Derfor har jeg valgt at leje “stam stedet” diskotek escape (Hullet) i Glostrup, på min fødselsdag, og holder en stor fest der. På gæstelisten står der 95 mennesker, men dog er det “kun” 75 der har sagt ja. Så man kan sige at jeg får lidt af en fødselsdags fest i år. Vi får Hullet for os selv mellem 20-23, og så bliver dørene åbnet for andre gæster. Jeg glæder mig virkelig meget til denne fest. Når det kommer til MIN fødselsdag, er jeg en smule egoistisk (men det må man vel også være?) Det er min fest, min dag og det skal handle om mig. Og jeg må ALT! – selvglad vil jeg ikke kalde mig, kun en smule når jeg har fødselsdag? Jeg havde overvejet at invitere de tætteste hjem til lidt mad og et par øl inden vi drager mod hullet, men de planer har jeg ændret. Nu står den på kinesisk restaurant med mine 5 tætteste veninder. Jeg synes at det ville være hyggeligere, selvom jeg har også en del venner der betyder meget, og som jeg også gerne ville have haft med. Men en tøse-aften, før festen er altid hyggelig!

Min fødselsdag i år, skal være noget helt specielt. Så derfor har jeg også fået bestilt tid hos frisøren, på selve dagen, og fået bestilt tid til at få lavet mine negle den 29. Tøjet, ja – det finder jeg sørme i London, når jeg skal derover fra den 25 – 28, en lille hyggelig forlænget weekend, med en god veninde.

Alt er planlagt ned til den mindste detalje. Nu mangler vi bare at dagen kommer.

Jeg bliver et år ældre. Der skal være fest. Folk skal være glade. Og folk skal være fulde. Det er i hvert fald planen for onsdag den 30. april!