Nogen mener at verden er blevet større, andre mener at den er blevet mindre. Under alle omstændigheder er mulighederne for at rejse, arbejde, studere og leve med mennesker fra hele verden bedre end nogensinde før. Det giver en utrolig mulighed for at lære folk at kende på tværs af landegrænser og ind i et fælles miljø.
Jeg har gået længe og leget med tanken om, at rive et år ud af kalenderen, pakke kufferten og drage til London. Jeg havde den største mulighed, og kunne rent faktisk havet været der over nu – men af flere grunde kunne dette ikke lade sig gøre alligevel. Men jeg har endnu ikke opgivet håbet om den drøm. I de seneste par dage har jeg lavet lidt research, for at se hvad mine muligheder er, når jeg ingen uddannelse har. Heldigvis er der et hav af alternativer jeg kunne drage udnytte af.
Jeg fandt et sted i London, hvor der bor danske studerende under et tag. Noget der minder om et kollegium. Så helt alene ville man ikke være. Jeg ville være i nærheden af folk der er i den præcise samme situation som jeg selv ville komme i. Det synes jeg er en meget beroligende tanke, når man tænker på at det er første gang man skal rejse væk, alene, og så i så lang tid. Ellers er det også muligt at leje sin egen lejlighed, og da det er ekstrem dyrt at bo i London, ville jeg have mulighed for at få støtte til udgifterne. Jeg kommer så ikke til at være blandt andre danskere, men kommer stadig til at have danske kontaktpersoner jeg kan henvende mig til 24/7. Desuden er det til at finde arbejde stort set over alt i London. Barer, pubber, tøjbutikker, hoteller, restauranter mv. søger altid, og tit er det udlændinge de tager under deres vinger. Så at finde et job, tror jeg ikke bliver et problem. Ved siden af, regner jeg stærkt med at jeg ville læse engelsk et par timer om ugen. Jeg har altid været interesseret i sproget og landet (sjovt nok, ellers var det nok ikke London jeg ville tage til), og har også overvejet at læse sprog (engelsk) herhjemme. – og det ville nok give et par ekstra point når jeg engang vender hjem igen.
Som jeg har givet udtryk for før, er min egen holdning til London ubeskrivelig. London er en helt unik by at være i. Der er ikke ret mange indbyggere, der oprindeligt er fra byen. Man kan sige at det er lidt af en ”multikulturel” by, hvor der er plads til hvert enkelt individ, lige meget hvilken type menneske man er. Der bor godt og vel 7 millioner i det centrale London, så det er tydeligt at London er betydeligt større end København. Dog er her alligevel en konstant ubeskrivelig stemning. Folk er til tider mere venlige, mere åbne og lette at snakke med. Næsten alle har et smil på læben hele tiden, holder døren for hinanden, springer ikke over i køerne, og taler bare generelt pænt til folk. Det britiske folk er helt enkelt bare mere solidarisk. Og det gør det bare lettere at omgås i denne by.
Det er stadig ikke besluttet om jeg tager af sted eller ej. Men det er noget jeg godt kunne se mig selv gøre. Jeg har altid ønsket mig at bo et halvt til et helt år i London, så det ville jo være en glimrende chance for at gøre drømmen til en realitet. Specielt nu, hvor jeg ikke er under uddannelse, og faktisk ikke helt præcist ved hvad jeg vil endnu.
Der er jo som sådan ikke nogle der holder på mig herhjemme. Er ikke i noget forhold, så har ikke en jeg ikke ville kunne undvære (ved selvfølgelig ikke om det kommer til at ændre sig og at jeg finder en, men håber ikke at han ville ødelægge mine drømme hvis det endelig var), og mine venner vil forhåbentlig stadig være her når jeg kommer hjem igen. Så egentlig er der ikke nogen grund til ikke at gøre det. Det værste ville være, at jeg om 40 år vil side tilbage og tænke, ”hvorfor gjorde jeg det ikke”…
Jeg må tage det grundigt op til overvejelse endnu engang, og snakke med mine nærmeste om det – og så sende en ansøgning af sted.
– men bare lige så jeg har sagt det, så gider jeg ikke Føtex, Netto, Bilka, mm.. (:
Posted by stinee 
