Drømmejobbet?

Dette indlæg er til ære for Sebastian Keller, der mener at jeg skal begynde at blogge igen!

 

Det er meget længe siden jeg har fået skrevet herinde. Ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Har bare haft en masse ting at se til, og hele min hverdag er blevet vendt total op og ned, efter jeg startede i Teleperformance.

Derfor tror jeg også, at jeg bare at jeg vil starte med at skrive lidt om mit job…

 

Jeg vil på en måde sige, at jeg har fundet et job, som jeg stolt kan kalde drømmejobbet? Jeg har i dag været der i 5 måneder, og jeg har ret svært ved at forklare hvor glad jeg egentlig er for det job. Det har givet mig så meget. En del personlig udvikling, masser af lækre og fantastiske kollegaer og ikke mindst noget at se frem til og glæde sig til, når man står op om morgenen.

 

Det kan godt virke en mule monotont, okay – faktisk ret meget monotont. Men det er egentlig ikke noget man lægger mærke til som sådan. Hver kunde er en ny udfordring, og så tager man det derfra. Jeg har været en af top sælgerne på mit team i en lang periode nu, og har ligget nummer et, på TP’s top ti liste, to måneder i træk. Så det ser ud til at jeg har fundet er arbejde, jeg faktisk er dygtig til – ikke hver dag man har et arbejde, man både elsker og er god til??

 

En af de vigtigste faktorer der spiller ind for mig på et godt arbejde, er som tidligere nævnt kollegaerne. Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg er for mine! De er de mest fantastiske mennesker jeg længe har mødt, og er en super motivationsfaktor! Der er forskellige teams i virksomheden, og det team jeg sidder på er helt unikt og enestående. Både selve projektet synes jeg er spændende, og så sidder der de bedste sælgere og den bedste coach. Det hele er bare gået op i en højere enhed. Vi er blevet som en lille familie J Men det er bestemt ikke kun på mit team jeg har fundet nogle gode venner. Rundt på de andre teams har jeg fundet personligheder som jeg aldrig har set før. Fået nogle venskaber jeg tror på kan holde mange år endnu.

 

Vi tager tit ud og spiser og drikker et par øl efter arbejde, så det bliver til mange timer om ugen jeg tilbringer med dem. Og fredags baren må jeg ikke glemme. Det er den perfekte måde at afslutte en god arbejdsuge, og tror faktisk ikke der er en eneste fredags bar jeg ikke har deltaget i J

 

Alt i alt har Teleperformance givet mig en ny start, og givet mig noget at stå op til om morgenen. Og det var sådan set også det jeg ledte efter. Så de folk der er i TP kommer nok til at se på mig i nogle år endnu. Har i hvert fald ikke tænkt mig at smutte lige med det samme J

 

Det er egentlig utroligt hvad et job kan gøre. Før da jeg har været nede med stress, eller bare i en dårlig periode, har jeg haft brug for at have fri og være mig selv, og ikke arbejde så meget. Kort før jul skete det desværre igen, at jeg var på vej ned, da en veninde valgte at tage sit eget liv. Jeg tog fri arbejde mellem jul og nytår, for jeg mente at jeg havde brug for noget tid til at komme mig oven på begravelse og alt jule – og nytårsræset. Set i bakspejlet var det, det klogeste jeg nu kunne gøre, men havde ikke den bedste ferie og glædede mig sådan til at komme tilbage til callcenteret. Så da jeg endelig kom tilbage, fik jeg en hel ny motivation, og har solgt ret fornuftigt i denne uge J

 

Lige nu ved jeg egentlig ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive. For arbejdet er sådan set det eneste jeg render rundt og laver – og det er også rigeligt! Jeg føler jeg bor på arbejdet til tider, men det gør mig nu ikke noget. Jeg hygger mig jo med det J

 

Og til the one and only, Sebastian Keller, jeg håber du har nydt dette indlæg. Man kan jo sige, at det kun har drejet sig om noget du også er med i… (:

 

Og så skal jeg nok prøve at se, om jeg ikke kan komme i gang med at skrive lidt mere igen.. (:

 

Og her et billede af det gamle ErgoPartner, fra da jeg startede.
Det var fandme et hold der sparkede røv!!